AUSTRALIENS BEDSTE VIN HEDDER…….

AUSTRALIENS BEDSTE VIN HEDDER…….

Hedder Australiens bedste vin (til 6000 kroner flasken) Penfolds Grange? Kort svar: nej!

Grange er i hvert fald røget ned ad min hitliste, og det er ikke fordi den er blevet dårligere. Snarere tværtimod, men den overgås såmænd bare af den hvide Grange! Og nu er der måske nogen, som siger: Der findes jo ikke hvid Grange. Teknisk set nej, men hos Penfolds kalder de internt deres ”nye” tophvidvin Yattarna for White Grange.

Yattarna startede egentlig som et forsøg på at lave et hvidt sidestykke til topvinen. I begyndelsen brugte man overvejende chardonnay fra Adelaide Hills. Det fungerede for så vidt udmærket, men man mærkede ikke rigtig suset af storhed.

 

Yattarna er i særklasse. Blindt ville jeg skyde på hvid bourgogne. Det har jeg i øvrigt gjort før….

 

Med tiden har man fundet noget nær de perfekte marker i det kølige Tasmanien, og her har man ramt hovedet på sømmet. Når andelen af Tasmanske druer udgør hovedvægten, har det vist sig muligt at bevare et højt syreniveau. Samtidig er alkoholstyrken holdt fint nede, noget som blev klart da vi fik deres 2010er i glasset ved en smagning af en serie Penfolds-vine for nyligt:

 

# Yattarna Chardonnay 2010 er diskret i duft med masser af citrus og ananas. Et let fadpræg er helt fantastisk integreret. Selv ved højere temperaturer falder vinen ikke sammen, hvilket ellers er typisk for mange oversøiske vine. Man tror detnæppe, men når den står i glasset, bliver den nærmest helt chablis-agtig med en vidunderlig kalket mineralitet og et pivrent syrebid. (Anbefalet). Pris 1000 kr.

 

DEN ÆGTE GRANGE OG DE ANDRE

Nå, ja og så var der Grange, som vi ved samme lejlighed smagte i to årgange. I årgang 1999 finder vi et lidt Rioja-agtigt og svedsket præg, mens 2009eren selvfølgelig er langt mere frisk og viril i stilen. Sidstnævnte er faktisk virkelig flot og ligger da også højt op på min personlige hitliste.

 

LÆS OGSÅ: Argentinsk vin her og nu…. her

 

Selvfølgelig er den ægte Grange god, men flere af smagerne rundt om bordet var faktisk mere imponerede over Penfolds St. Henri Shiraz, som ligger på store gamle fade. Det her er rigtig shiraz….. lød det fra flere af deltagerne.

 

Facebook - Like us on Facebook

 

# St. Henri 2010 emmer af dyb og tæt frugt med toner af lakrids, røde bær, tørret frugt, en naturlig oxidation og nærmest portvinsagtig fylde. I min optik kvalitetsmæssigt et sted mellem Grange 2009 og 1999 – men til en væsentlig lavere (læs: fornuftig) pris 695 kr. (Anbefalet).

Penfolds Vine distribueres af Treasure Wine og forhandles gennem H.J.Hansen Vin/Vinspecialisten.

rolf

Posted in: Andre artikler, Vist paa forsiden

Leave a Comment (1) →