Champagnen til nytåret

Champagnen til nytåret

Igen i år har vi på Vinexpressen smagt en række champagner op til nytåret, og blandt dem fundet nogle interessante bud på vinen til årets sidste dag. Og der er lidt for enhver smag: den stramme og anæmiske champagne fra det familie-ejede hus og to kooperativ-champagner i vidt forskellig stil. Sidst, men ikke mindst har vi fundet et par prisvenlige flasker, der giver fuld valuta for pengene.

 

DEN STRAMME CHAMPAGNE

Vi starter med Larmandier-Bernier, der er et familiehus med cirka 30 hektar vinmarker. Huset har været inde i en rivende udvikling fra sønnen Pierre Larmandier overtog driften i 1988. Allerede i 1992 omlagdes produktionen til økologisk og sidenhen til biodynanisk.

Larmandier-Bernier anvender næsten ingen dosage i sine vine, og normalt filteres de heller ikke. Vi har smagt:

# Larmandier-Bernier – Longitude, Blanc de Blanc, Extra Brut
Flot duft af kridt, citrus, æble og en bagkant af hasselnød og strejf af flødekaramel. Slank, elegant og dejlig tør. Knivskarp og ren i syren. Fremragende som aperitif og til dronningens nytårstale før middagen, da den trækker mundvand og skærper appetitten. På kanten til det benede – we love it!
Set hos Winefamily
Pris: 273 kr.

VineXpressen Anbefalet

 

DEN UKENDTE ALL-ROUNDER

mailly-grand-cru-champagneKooperativ-vin lyder måske ikke så fint i nogens ører, men når champagnen kommer fra Mailly, er der bestemt ikke grund til at rynke brynene. Mailly er champagnes måske bedste kooperativ med knap 80 medlemmer.

Deres vine er ikke videre kendt af Hr. og Fru Danmark, og det er synd, for de overrasker som regel. Rygraden i champagnerne er overvejende pinot noir, hvilket er med til at give fylde og tyngde. Vi har smagt:

# Mailly Brut Reserve Grand Cru
Vidunderlig duft af hasselnødder, ristet brød og en snert af karamel og gær. Fremragende non vintage champagne med stor intensitet og dejlig mundfylde. Altid et sikket valg og en rigtig god all-rounder. UGENS VINHIT!
Set hos Laudrup Vin
Pris: 312,50 kr. v 12 flasker

Wine of The Week

Også Maillys halvsøde Delice er i særklasse.

# Mailly Delice Reserve Grand Cru
Næsen tør med en snert af friske grønne æbler, mens smagen er vidunderligt balanceret mellem sødme og syrefriskhed.  Glimrende vin at slutte af på kl 24 eller senere….
Set hos Laudrup Vin
Pris: 360 kr. v 12 flasker

 

LÆS OGSÅ: Vinen til julemaden…. her

 

DEN ELEGANTE

Vores sidste bud på en fremragende champagne kommer fra den måske bedste vinmark i Champagne for chardonnay – nemlig Mesnil, der ofte kombinerer elegance, intensitet og syrenerve.

Også her har vi en kooperativ-vin – i øvrigt med samme navn som marken, Le Mesnil. Kooperativet blev blev grundlagt i trediverne, hvor fremsynede vinbønder slog sig sammen i stedet for at sælge deres Grand Cru-druer til de store berømte huse. Vi har smagt:

# Le Mesnil Blanc de Blanc 2007, Zero Dosage
Masser af æblekerne, stikkelsbær og valnød i duft. Stram, tør og nærmest hvinende i sin syre, hvilket hænger sammen med, at der ikke er tilsat sukker-dosage. For de masochistiske champagne-freaks med hang til tænderskærende syre.
Set hos Philipson Wine
Pris 349 v. 12 flasker

VineXpressen Anbefalet

 

Andre velsmagende og mere prisvenlige alternativer vi har smagt på det seneste:


# A Bergère Brut, Champagne

Her er alternativet til de dyre champagne-huses non-vintage til en formidabel pris. Brød, citrus og en snert af æblekerne. Blød, fyldig og samtidig vidunderlig frisk med lækkert syrebid. Bravo.
Set hos Andrup Vin
Pris:. 199 kr. 6 flasker

 

# Brimoncourt Brut Regense (Champagne)
Flot duft af citrus, kridt og gær. Ren og slank i mund med et dejligt syrebid, der bider de rigtige steder. Champagne til en rigtig god pris.
Set hos Winefamily
Pris: 196,95

 

Facebook - Like us on Facebook

 

Posted in: Andre artikler

Leave a Comment (0) →