Det er sgu champagne vi laver, ikke Coca Cola – Interview

Det er sgu champagne vi laver, ikke Coca Cola – Interview

Jeg har fundet vej til Victor Borge-suiten på d`Angleterre. Udenfor siler regnen ned, men jeg lives op, da jeg entréer suiten og ser en hel perlerække af champagner på bordet.

Vi har fået et møde i stand med wine master Alain de Polignac fra Pommery-familien, der skal gøre os klogere på champagne og stilarter. Han siger som det første: Ordinary days can have extraordinary moments og peger på Pommery-champagnerne, som det viser sig, vi skal ombord i.

 

HUSSTIL OG VINTAGE-CHAMPAGNE

Alain Polignac

Alain Polignac

Hos Pommery har de altid gjort meget ud af at fortælle, at man ikke laver kraftige og opulente champagner til journalister, der kan skrive stolpe op og ned om kompleksitet og kraft. Filosofien har derimod altid været at lave elegante vine i en ukompliceret stil.

Mens vi sludrer, smager vi først på Pommerys non-vintage – altså vin uden årgang, hvilket er det mest almindelige i Champagne. I non-vintage-vinene finder man et udtryk for The House Style. Disse champagner er blandet af vin fra flere årgange for at få en ensartet vin fra år til år. Den er frugtig og ganske rigtigt lavet i en let og ukompliceret stil.

 

Vintage-champagner er som regel cirka 100-200 kroner dyrere end de almindelige non vintage-udgaver, men sammenlignes pris og kvalitet, får man typisk også en væsentlig bedre vin

 

Herefter får vi taget hul på næste trin i raketten – husets vintage (champagne fra kun én årgang). Allerede her er der et spring i kvalitet. Ligesom de fleste andre producenter laver Pommery kun vintage-champagner tre til fire gange på et årti, og der er naturligvis tale om de bedste årgange.

 

PRESTIGE-CHAMPAGNEN

De fleste huse har tre niveauer i deres champagneproduktion: Non-vintage, vintage og så en prestige-cuvée. Da vi har smagt på de to første kategorier, hopper vi ud i Pommerys prestige-champagne Louise.

 

LÆS OGSÅ: Sexet skummert fra Champagne …. her

 

“Ja – og her har vi så toppen. Med Louise har vi villet skabe en mere kompleks vin, men dog uden at gå på kompromis med elegancen og friskheden.” Tidligere hed den Cuvée Louise, men man mener, det giver forbrugeren en større identifikation med vinen, hvis man bare siger Louise. Gode køb kan man næppe kalde prestige-champagnerne, men kors hvor smager de godt, når de er bedst.

 

CHAMPAGNES DRUER

Pommery - flaske med ramme”I Champagne bruger vi druerne chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Nogle interesserer sig meget for, hvor mange procent af de forskellige druer, der er i flasken, fordi smagen, strukturen og kvaliteten delvist afhænger af dette. Hos Pommery har vi altid brugt meget chardonnay, fordi det giver elegance og friskhed”, fortæller Polignac. ”Pinot noir typisk giver krop og struktur, mens pinot meunier – der ikke regnes for at være så fin – giver krop og blødhed; nogle gange med charme, andre gange uden.”

Polignac betoner noget som tit glemmes, når snakken falder på champagne; nemlig de forskellige områders store betydning for det færdige produkt samt master blenderens færdigheder. Druerne fra én by kan give vine, der er meget forskellige fra nabobyens. Topvinen Louise kommer for eksempel fra Ay, Avize og Cramant. Ay giver vine med meget krop, Avize bidrager med friskhed og Cramant giver frugtigheden. Master blenderens opgave er at kombinere disse faktorer bedst muligt.

 

FILOSOFI OG STILARTER

Champagne-husene har meget forskellige filosofier. For Polignac er Champagnes styrke dens lethed.

”Champagne skal være som livsstil – noget med elegance og friskhed. I Bollingers champagner – der er det foretrukne mærke i de nye James Bond film – får man en mere moden stil, mens en af de helt store stjerner, Krug, er noget mere kraftfuld. For Pommery har det altid været finessen og karakteren i vinen, der tæller.”

Da vi nærmer os afslutningen på vores møde, får jeg sagt, at det forekommer mig, at Pommery har ændret sin husstil i den almindelige non-vintage en smule gennem årene.

“Nej, nej slet ikke. Filosofien er den samme som altid, men nu skal du jo huske på, at det jo er champagne – ikke Coca Cola. Det er klart, at den almindelige non-vintage varierer en smule i stil, afhængigt af årgangene i området. Nogle gange er den rigere end andre”.

Da vi tager slutter interviewet løfter Polignac pegefingeren og siger: ”Husk det nu, det er champagne, ikke Coca Cola!”

 

Kun mousserende vin fra Champagne-området må kalde sig champagne. De spanske mousserende må kalde sig ”cava”, de italienske spumante/frizzante, de oversøiske blot ”sparkling wines” – og så er der naturligvis alle cremant`erne fra Bourgogne og Alsace mm.

I Champagne bruger man tre druer: chardonnay, pinot noir og pinot meunier. De to sidstnævnte er blå, og de giver som regel robuste vine. Chardonnay bidrager til gengæld med elegance.

I Spanien kan man finde en lang række prisvenlige og ganske gode alternativer til ægte champagne, men også Italien og flere oversøiske lande laver gode produkter. Disse efterligninger opnår dog kun sjældent det, der kan være så unikt for den rigtig Champagne, – nemlig samspillet mellem renhed, frugt og intensitet.

 

Af rolf madsen

Posted in: Andre artikler, Laengere artikler

Leave a Comment (0) →