En Vinpushers Kogebog – Anmeldelse ***

En Vinpushers Kogebog er som en gang stort fusionskøkken, hvor det hele ender med at gå op i røg og forekommer lidt verdensfjernt.

Bogens hovedkoncept går i al sin enkelthed ud på, at forfatteren, Michael Poulsen, har plukket nogle af sine egne yndlingsvine ud – og til dem har han så forsøgt at lave noget mad, der matcher.

Det lyder jo i udgangspunktet som et godt projekt, der kan lære danskerne at kombinere mad og vin. Om dette fungerer, er nok lidt tvivlsomt – der stilles i min optik ikke rigtig skarpt på de mere generelle grundregler, men jeg er muligvis lidt hård i kritikken her. 

 

Vinpusherens kogebog forekommer lidt elitær og verdenfjern

 

Asparges og hummer 2Hvis jeg nu havde kendt forfatteren Michael Poulsen, ville vinvalgene måske være sjove eller interessante. Eller lad os forestille nu os, at forfatteren havde været kendis – som for eksempel Claus Meyer eller Rene Redzepi, så ville den subjektive dyne, der ligger henover bogen måske fænge, – men det gør den bare ikke rigtig her. Subjektiviteten har ikke en knage, den kan hænges op på, og projekt Vinpuschers Kogebog bliver derfor bare aldrig rigtig
så nærværende, som det sikkert er tiltænkt.

Læs også: Anmeldelse af Hugh Johnsons Pocket Guide 2014 …. her

 

Samtidigt er de vine, forfatteren vælger at introducere, ofte svære at få fat på. Og langt de fleste er så dyre, at det hele forekommer lidt elitært og verdensfjernt. Det elitære kan jo som sådan være fint nok, hvis man gerne vil indsnævre sin målgruppe, men jeg tror bare, det hele havde fungeret meget bedre, hvis vinpusheren var kravlet lidt ned fra sit elfenbenstårn og sat sig i øjenhøjde med forbrugeren. Det skal retfærdigvis siges, at der også er foreslået alternative og billigere vinforslag til de enkelte retter, men det er da lidt kedeligt kun at drikke de næstbedste sekunda-vine i denne sammenhæng 

Bogen er flot opsat, og der er som sådan nogle fine billeder af både vine og mad. Men jeg forestiller mig desværre, at den ender som et hav af de kogebøger, der sælges i Danmark: De bliver købt, fordi de ser fine ud – sikkert som julegaver – men ingen læser dem.

 stjerne-3

 

Hvad: Vinpusheren

Hvem: Michael Poulsen på Lindhardt og Ringhof

Hvor meget: 299,95 kroner

 

Related Posts