Find den rigtige vin til fjordrejer og undgå brølere

Er der noget bedre end friske fjordrejer? Nej vel, så hvorfor ødelægge oplevelsen med den forkerte vin? Vi har et dyrt og et prisvenligt bud på vin, der passer til den skrøbelige reje – og i øvrigt også til andre skaldyr…..

Det, som først og fremmest kendetegner fjordrejen, er, at den ikke smager af ret meget og nærmest er fragil i smag. Af den grund må vinen ikke være for dominerende.

 

“Sæsonen for fjordrejer går fra april til oktober

 

Mange foreslår sauvignon blanc og chardonnay, men det nu ikke altid det bedste valg. Sauvignonen oser tit af tomatplante og hyldeblomst (særligt hvis den er oversøisk), og det overdøver let den fine rejesmag. Insisterer man på en sauvignon, går en sprød og letbenet sancerre dog typisk fint an. Chardonnay´en har tendens til at blive for kraftig og rig. Ikke desto mindre kan en mineralsk chablis uden fadpræg nu være aldeles glimrende valg og klare opgaven fint.

LÆS OGSÅ: Asparges og vin – sådan gør du

 

Jeg har imidlertid ofte selv haft mere “held med” en vin, man sjældent ser i Danmark, nemlig en Muscadet fra Loire. Den et relativt billig (typisk under 100 kr.) og smager faktisk ikke af ret meget. Den vil således IKKE dominere den relativt neutrale reje. Muscadet ligger typisk og lagrer på gærresterne (sur lie), hvilket giver et delikat præg til vinen. Samtidig er syren frisk, noget der er et hit, hvis man giver sine fjordrejer et twist af citron.

Men er vi oppe i de astronomiske fjordrejepriser, kan man selvfølgelig også gå hele vejen og hoppe på en friskaftappet blanc de blanc champagne (altså champagne lavet på grønne druer). De er relativt lette, tilbageholdende og gør samtidigt seancen til en “festmiddag.

 

  • Fjordrejer kan bestilles pillede, hvis du selv vil undgå besværet. Desværre ligger prisen omkring 800 kr. pr. kg – normalt den officielle dagspris.

rolfVinexpressen på Instagram

Related Posts

One thought on “Find den rigtige vin til fjordrejer og undgå brølere

Comments are closed.