Leflaive – Bourgogne i verdensklasse

Leflaive – Bourgogne i verdensklasse

Kan man tillade sig at spørge en vinproducent om, hvorfor de i en periode har lavet dårlig vin. Nej vel,  men da vi tropper op på d´Angleterre, er der ét spørgsmål, som trænger sig på: hvorfor så mange af Leflaive´s vine var oxiderede og halvskæve efter de blev biodynamiske i 1996….

 

Chevalier Montrachet 2015 har en luftighed, der ophæver tyngden og får den til at svæve

 

Brice MorandiereDet er selvfølgelig ikke det første man spørger husets direktør, Brice De La Morandiere, om.

Vi starter i den lidt mindre konfronterende afdeling som for eksempel, om den almindelige Bourgogne Blanc er lavet på deklasseret materiale fra Puligny og Meursault, og hvor mange flasker af topvinen Montrachet man laver om året.

Svarene er, at der er tale om delvist deklasseret druemateriale og 300 flasker Montrachet til en pris omkring 18.000 kroner – hvis den vel at mærke er til at opdrive.

Men da vi hopper ud i det, bliver Brice hverken ildrød i hovedet som en kogt hummer eller fornærmet. Han er godt klar over, at Leflaive i en kort periode ikke helt levede op
til renomméet!

 

DIAM-PROPPER ER NØGLEN

”Der var potentielt 3 kilder til de let oxiderede vine. Arbejdet i vinmarkerne, hurtighed i forhold til presning af druerne og så typen af korkpropper” fortæller Brice.

“I en periode var nogle af flaskerne ikke optimale, men vi har arbejdet på alle 3 områder, og det vigtigste er faktisk korken. Vi fandt ved flere blindsmagninger, at vores propper ikke var nær så gode som de nye Diam-propper, hvor man makulerer korken til smulder og undersøger for propsmag, hvorefter det ryger gennem en CO2-behandling, der renser for urenheder for til sidst at blive “limet” sammen igen.

I dag har vi fået styr på alle dele af fremstillingen, og det vil du også fornemme, når du smager den nye årgang.”

Diam Kork


VI SMAGER

Vi gør os klar til 9 flasker hvid bourgogne 2015, hvor vi ikke forventer os nogen form for utilsigtet oxidation! Menuen står på bourgogne blanc, diverse puligny´er, meursault, bienvenue batard montrachet, batard montrachet og afslutningsvis chevalier montrachet.

Og nu kan det godt være, at årgang 2015 ikke er den største for de hvide bourgogner, og det kan godt være, at Diam-propperne ikke ser så elegante ud som et stykke helt kork, men Leflaive har aldrig været bedre.


Først Bourgogne Blanc 2015
, der er intens og knivskarp i duft med indslag af ananas og citrus, mens smagen er blød, cremet og samtidig har en helt fantastisk syrenerve, der slår benene væk under os. Nøgleordet her er balance. UGENS VINHIT!
Set hos Sigurd Müller Vin
Hvor meget: 300 kr.
Bedømmelse: Fremragende og usædvanlig god standard-bourgogne
Wine-of-the-Week-logo-uden-skygger-web105x86

 

LÆS OGSÅ:   Ny bog om portvin

 

På 1 cru-niveau overvældes vi særligt af Puligny Montrachet ”Les Pucelles”. Fed, cremet og samtidig utrolig syrerig – ja nærmest helt grape-agtig, hvilket giver en enorm intensitet. Der burde stå Grand Cru på etiketten, for her bryder vi ud af klassifikationen med et brag. VOX det er godt.
Set hos Sigurd Müller Vin
Hvor meget: 1495 kr.
Bedømmelse: Verdensklasse VineXpressen Anbefalet

 

Vi afslutter perlerækken med Grand Cru´en Chevalier Montrachet 2015. Her sættes der helt nye standarder for, hvad en Chevalier er, og den overgår flere af de Montrachet´er, vi har smagt i netop denne årgang. Chevalier udmærker sig ved balancen mellem syre, intensitet, lav alkohol (12,5%) og så en ekstrem længde. Med en luftighed, der ophæver tyngden og får den til at svæve. (Kun 36 flasker til DK om året)
Set hos Sigurd Müller Vin
Hvor meget: 3895 kr.
Bedømmelse: Verdensklasse VineXpressen Anbefalet

 

Summa summarum: vinene fra Leflaive er simpelthen i verdensklasse og samtidigt de bedste 2015´nere vi har smagt til dato.

Oxidation er tydeligvis fortid på domainet, og alt tyder på, at man igen kan købe Leflaive uden at bekymre sig om skæve flasker. Bravo, bingo, overvældende – vi svæver!

Facebook - Like us on Facebook

 

Posted in: Andre artikler

Leave a Comment (0) →