Mosel eksperimenterer

Mosel eksperimenterer

Man kunne indimellem tro, at tyskerne var gået i stå, men små producenter udfordrer druesorter, terroir og lagringsmetoder, og det kommer der spændende ting ud af.

I denne uge har vi smagt på 3 forskellige vine fra samme producent, Schmitges, i Mosel. Druematerialet (riesling) er det samme, men lagringsmetoden er forskellig. Gør det en forskel og hvad er bedst i test? Det vender vi tilbage til!

 

2016 SchmitgesPå Vinexpressen har vi tidligere skrevet om Projekt Wurzelwerk, hvor de tyske topproducenter Gunderloch (Rheinhessen) og Weingut von Hövel (Saar) er gået sammen med østrigske Jurtschitsch om et eksperiment, der skal kortlægge jordbundens gennemslagskraft i vinene. De høster hver især en pæn portion druer, som efterfølgende deles og vinificeres i ståltanke på hinandens vingårde uden nogen form for indgriben med gær, enzymer etc. Man skulle tro, at vinene smagte ens, men nej. Der er himmelvid forskel på den ”samme” vin lavet tre forskellige steder.

 

Læs mere om WURSELVERK…. her

 

I denne uge har vi så smagt 3 flasker på samme druemateriale fra topmarken Erdener Treppchen gæret og lagret i henholdsvis granit, ståltank og fad. Gæringen er startet spontant i de tre forskellige beholdere, hvorefter de har ligget uden nogen form for indgriben.

  • Ståltanken er efterhånden det mest udbredte “medie”, hvor man kan forhindre oxidation. Samtidigt  afgiver tanken ingen smag, og man vil derfor forvente den reneste gengivelse af drue her
  • Granit-fadet er blevet hipt, og det vinder mere og mere udbredelse. Granit er besværligt at producere, men det har ifølge Schmitges mange positive egenskaber på vinene
  • Træfadet er det mest klassiske i Mosel, og man burde derfor forvente den mest klassiske vin her

Ikke overraskende er der kæmpe forskel på vinene….

 

Hvad er bedst i test?

# Schmitges Riesling Trocken 2016 – Steel (Mosel)
Vidunderlig og flintet mineralitet. Masser af æblekerne, våde sten og citrus. Intens og rå i syren. Den rene frugt OG jordbundskarakter/mineralitet slår klart igennem her. UGENS VINHIT.

Wine-of-the-Week-logo-uden-skygger-web105x86

 

# Schmitges Riesling Trocken 2016 – Wood (Mosel)
Næstbedst er den klassiske vin lagret i store træfade. Her finder vi en flot duft af champignon og æble . Meget blød og cremet med lækker intens syre i smagen. Top tunet og klassisk Mosel-vin med vægt på frugt, men uden at besidde helt det samme mineralske bid som i ståltanksvinen. Anbefalet!

VineXpressen Anbefalet

 

# Schmitges Riesling Trocken 2016 – Stone (Mosel)
Ligeledes en lille tone af champignon og grønne æbler i kombination med rød grape . Slank og frisk med et godt syregreb. Lidt mere blid i munden end ståltanksvinen, hvilket nogen sikkert vil foretrække. Ligger tæt på ovennævnte  træfads-vin, men de små marginaler er på træfadets side. Anbefalet!

VineXpressen Anbefalet

 

Alle 3 vine kan varmt anbefales og de er et perfekt setup til en blindsmagning

Set hos: Propperiet
Pris: 1194 kr. ved 6 flasker. Sælges samlet i en smagekasse med 2 af hver vin.

 

Facebook - Like us on Facebook

Posted in: Andre artikler, Denne maaneds vin til under 100 kr

Leave a Comment (0) →