Sagrantino – Midtitaliens Barolo

Sagrantino – Midtitaliens Barolo

Vi lander i Rom Fiumicino og kører to timer i nordøstlig retning. Målet er Montefalco i Umbrien, der som den eneste italienske region ikke omgivet af vand. Til gengæld er der smukt med en god blanding af olivenlunde og vinmarker.

Montefalco er først og fremmest kendt som hjemstedet for sagrantino-druen, der indtil 60erne stort set var ukendt, men nogle fremsynede producenter genoplivede den. Tidligere blev den brugt til sød vin i stil med recioto’en, som man kender fra Valpolicella, men i de senere år er det de tørre versioner, der har taget fokus.

Sagrantino druerNogen har kaldt sagrantino for Midtitaliens barolo, og man forstår det godt. Druen er som udgangspunkt smækfyldt med garvesyre, der kan lede tankerne hen på netop barolo – eller barbaresco for den sags skyld.

Der er dog bare den store forskel, at sagrantinoen er dyb granatrød og rustik, hvorimod nebbioloen som udgangspunkt er lys og spiller på det mere elegante.

 

Smagning af den nye årgang

På Vinexpressen når vi frem til Montefalco, der danner rammen om den årlige Anteprima, hvor man har mulighed for at teste alt, hvad regionen kan. Aktuelt smager vi på den nye årgang af sagrantino, der er frigivet, det vil sige 2013.

 

En sagrantino skal ligge 37 måneder i kælderen (fra 1. dec) heraf minimum et år på fade

 

Lerkrukker er blevet populært

Lerkrukker er blevet populært

Producenterne beskriver selv årgangen som god omend ikke super, og det er også det indtryk vi selv får. De bedste producenter har lavet fremragende vin, men der er naturligvis også fejlskud i blandt.

Da vi besøger områdets producenter bliver det mere og mere klart for os, at sagrantino er et vidt begreb.
Jovist har en sagrantino altid en stor portion garvesyre som barolo, men der findes alt fra muskuløs show-vin til det mere elegante og luftige.

Druen opnår let en høj alkoholprocent, og mange producenter må vælge mellem fuld modenhed i druerne og dermed en markant alkohol – eller en knap så høj alkohol og lidt grønnere tanniner. Med andre ord er der ganske stor forskel på sagrantino-stilarterne.

 

De moderne

Caprai SagrantinoVi besøger Caprai, pioneren, der for alvor satte Montefalco på landkortet. Huset får jævnligt 3 glas i Gambero Rosso og teknisk set er man langt fremme. Man samarbejder blandt andet med Universitetet i Milano og er således først med meget af det nye.

Hos Caprai går man efter en moderne stil med en fuldt moden garvesyre, og man er derfor nødt til at høste ret sent. Det betyder også, at sukkerindholdet og dermed alkoholprocenterne er høje.

 

LÆS OGSÅ: Pineau des charentes – Frankrigs største vinhemmelighed

 

Deres Montefalco Sagrantino Collepiano er således en muskuløs show-vin på 15% alkohol med masser af saftige tanniner og en ekstrem koncentration. Heldigvis kommer vi ikke over i det overmodne og tørrede frugtpræg, der får nogle af sagrantinoerne til at minde lige lovlig meget om amaroner.

Både deres Collepiano og topvinen 25 år er gode repræsentanter for en moderne stil med en hel del ny eg. (Caprai forhandles af Dansk Supermarked).

 

Bio- og økoproducenterne

Di Filippo Sagrantino BiodynamiskI den modsatte grøft møder vi Di Filippo, der er biodynamisk og Moretti Omero, som arbejder økologisk med så lidt brug af moderne teknik som muligt.

Hos Filippo (Juuls Vinhandel) er man gået hele vejen i forhold til så lidt indgriben som muligt. Man pløjer med heste, og der render gæs rundt mellem vinstokkene og spiser græs. Man har en lav svovlingsgrad og en enkelt vin (en hvid grechetto kaldet SSA) fremstilles helt uden tilsætning af svovl. Naturgær er en selvfølgelighed hos Filippo.

Man bliver let draget af det rustikke og meget originale præg vinene har her. Der bruges kun gamle fade, og det er formentlig med til at give vine i en relativt luftig og elegant stil.

I samme boldgade finder vi familiehuset Moretti Omeros økologiske vine (Niche Vine), der også laves på naturgær og med meget lille svovltilsætning.

Huset har i 2012 frembragt en vidunderlig sagrantino med relativt lav alkohol for området (14,5%) og  sammen med di Filippos er den klart det bedste, vi smager på vores rundtur i Montefalco. Som hos Filippo er rødvinene meget personlige, tørre og rustikke.

 

De frugtige

Bellafonte

Bellafonte

En del producenter erkender, at sagrantino’en kan være meget voldsom  i både alkohol og garvesyre. Man har derfor forsøgt sig med en stil, hvor frugten kommer mere frem i vinene. Både Coltebuono og Bellafonte (Jysk Vin) står for den  lidt mere lettilgængelige og frugtige stil.

Hos Bellafonte anvender man en semi-maceration carbonique, hvor druerne starter gæringen  indefra, hvilket giver dem en umiddelbar og meget charmerende frugt. Samtidig høster man, som en af de få i området, generelt tidligt og undgår dermed det overmodne og tunge præg, som man godt kan finde i nogle steder.

Også Coltebouno er gået den frugtige vej. Huset er det strømlinede firma ejet af Lunelli Group, som blandt andet også ejer Ferrari – altså dem med de berømte mousserende vine fra Norditalien. Man har hentet den berømte Wine maker Luca d’Atoma ind og stilen er således meget poleret. For at opnå optimal frugt har man ladet mosten trække med drueskallerne i meget kort tid – 30 timer.

Luca d’Atomas stil er ikke til at tage fejl af, og der er ikke en finger at sætte på vinene. Nogle ville kalde dem stilsikre, mens andre nok ville betegne dem som lidt kommercielle.

 

Fremtiden for sagrantino

Hos en stor importør som Sigurd Müller har man pt. ikke noget sagrantino i sortimentet, da salget – som man siger – er op ad bakke. Men der er nu nogen, som forsøger at prøve kræfter med den Midtitalienske specialitet. Jysk Vin har for eksempel hele 2 producenter i deres sortiment.

Vinexpressens besøg i Montefalco efterlader munden fuld af tanniner og et billede af sagrantino som en madvin, der kræver noget modspil – ligesom barolo.  Den har dog ofte lidt mere frugtsødme end vinene fra Piemonte, så på mange måder burde den ligge godt til den danske amarone-elskende smag og have en fremtid – men only time will tell …

 

Facebook - Like us on Facebook

Posted in: Andre artikler, Laengere artikler

Leave a Comment (0) →