Sidst jeg besøgte Saint-Peray for 10 år siden, var jeg ikke spor imponeret. Men for da jeg for nyligt tog et Road Trip i området – måtte jeg konstatere, at vinhusene har omlagt en stor del af produktionen fra ligegyldig boblevand til hvidvin, hvilket ser ud til at være en god beslutning.
I hvert fald er kvaliteten af hvid Saint-Peray blevet løftet til et langt højere niveau end tidligere, noget jeg blandt andet smager hos Bernard Gripa og Domaine Tunnel…
To vidt forskellige druer
Saint-Peray er på bare 85 hektar, og det er en appellation (kun) for mousserende og hvid. Vinene laves på druerne marsanne og roussanne, og de er vidt forskellige.
Førstnævnte er den absolut mest populære, og den optager cirka 90 % af markerne. Vinbønderne er vilde med den, fordi den er relativt let at dyrke og vinificere. Marsanne har en tendens til at give vine med en fenolisk tørhed og lav syre, hvilket tit får den til at blive en anelse tung, når den står alene.
aktuelt er der kun 7 producenter i Saint-Peray, som laver mousserende vin, og det udgør 15 %, af produktionen, mens de resterende 85 % er hvid. Tidligere var det omvendt
Roussanne er lidt mere frugtig og har en højere syre. Herudover er den sværere at dyrke og oxiderer let. Af sidstnævnte årsager vælges roussanne fra af mange producenter.
På min rundtur er de mest interessante vine i min mund dem, hvor man enten har brugt 100% roussanne eller har kombineret de to druer og således fået fedmen fra marsanne og friskheden fra roussanne. Det finder jeg blandt andet hos Bernard Gripa og Domaine de Tunnel, som er i særklasse gode.
Bernard Gripa
Hos Gripa smager vi blandt andet et par årgange af hans Saint-Peray “Les Figuiers”, der er en kombination af rousanne (60%) og marsanne (40%), og jeg må bare konstatere, at det her er top lækkert. Frugten sprutter og spræller i munden, og der er med masser af intensitet. Man fornemmer klart lidt fedme og en diskret fenolisk tørhed fra marsanne, mens roussannes frugtighed overtager og lægger sig flot rundt omkring de strukturerende elementer.
Nogle vil nok sige, at fadlagring tager lidt af druernes karakter, men i Saint-Peray giver det vinene en ekstra dimension af tropefrugt og fedme
I Gripas kælder går vi helt tilbage til Les Figuiers 2002, som de fleste nok tro var død. Men i den gamle hvidvin finder vi en helt vidunderlig frugt med masser af hasselnød, strejf af karamel i kombination med en lækker æblekernefrugt og en intens syre. Umådelig frisk hvidvin, der viser at det ikke kun er i topdistriktet Hermitage, den kan lagre flot.
Domaine du Tunnel
Fra Gripa vender vi næsen mod mod Domaine Tunnel, hvor der smages 3 forskellige hvidvine fra Saint Peray. Først deres Marsanne, der afstilkes og gæres i 3-4 år gamle fade. Meget typisk marsanne-vin med masser af blødhed, lav syre og et lille tropisk indslag fra fadlagringen.
Læs også: Saint Joseph – ukendt undermåler med stort potentiale
Næste vin Saint-Peray Rousanne. En lille tand bedre i min optik, og en fin illustration af, hvorfor de i området burde satse på en lidt større andel af druen i vinmarkerne: knivskarp duft af citrus og et velintegreret fad garneret med masser af syrenerve og intensitet.
Som rosinen i pølseenden har vi deres topvin fra Saint-Peray kaldet ”Cuvee Prestige”, en kombi af både marsanne og rousanne, der har ligget på fad. Her ser vi, hvad der kan komme ud af blandingen, når den får en anelse fad: Uhørt god kvalitet for en Saint-Peray med oceaner af tropiske indslag, fedme og intensitet. Top lækker vin, som dog for mig at se ikke er bedre end deres rene roussanne – selvom den er dyrere.
Både Bernard Gripa og Domaine Tunnel tager os med bukserne nede. Langt flere burde rette blikket mod Saint-Peray, for der er masser af oversete vine i området til rigtig gode priser. Og så har de bedste en fantastisk evne til at lagre….
Importør af Tunnel: The Wine Company
Importør af Bernard Gripa: mærkeligt nok ingen
