UGENS VINHIT – argentinsk topvin fra Catena

UGENS VINHIT – argentinsk topvin fra Catena

Så har vi smagt på vine fra Argentinas supertanker Catena. Nogle af flaskerne findes stadig på hylderne, mens andre af vinene for længst er udsolgt. Eksempelvis en fantastisk 2002er Catena Zapata – den formentlig bedste årgang i Argentina nogensinde.

 

# 2010 Nicolas Catena Zapata
Vidunderlig duft af kærnemælk, ymer og kirsebær. Struktureret og tæt med en gang sød lakrids og en dejlig moden garvesyre. 2010 var en kvantitativt lille og kold årgang, hvilket her giver masser af friskhed til vinen. Flot udviklet vin med 9 år på bagen. Ugens vinhit.
Set hos Philipson Wine
Pris: 595,95 kr.

 

Andre vine fra Catena, der kan anbefales

 

# 2017 Tupungato Chardonnay
Lækker duft af citrus og ananas med en bagkant af smør. Ren og slank i munden med en livlig syre, der toppes op af en lille kridtethed i eftersmagen. Fremragende vin til prisen. Tupungato er dyrket i 1200 meters højde, hvilket her giver et dejligt indspark af friskhed. 20% ny eg. Høj genkøbsfaktor.
Set hos Philipson Wine
Pris: 129,95 kr.

 

# 2014 Catena Zapata Malbec Fortuna Terra Adrianna Vineyards
Frisk med en lille cherry-næse og en snert af sød lakrids, iod og æble. Fedmefuld på den fede måde med en blød og saftig garvesyre. Flot og karakterfuld vin. Anbefalet.
Set hos Philipson Wine
Pris: 595,95 kr.

 

# 2002 Catena Zapata
Utrolig livlig i duft med en kant af brett, læder, lidt blyant og en let balsamisk tone. Saftig og helt igennem fremragende vin, der viser, at Argentina kan lave verdensklassevin med evne til at lagre. Som Michel Rolland har sagt: 2002 er måske århundredets årgang (32% malbec 68 % cabernet sauvignon)
Ikke til salg…. desværre.

 

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →