UGENS VINHIT – Bourgogne på græsk

UGENS VINHIT – Bourgogne på græsk

UGENS VINHIT kommer fra Grækenland, og så tænker du sikkert – ja, ja det godt med dem! Men der er i sandhed tale om græske perler fra producenter, som har skudt retsinaen til hjørne og nu koncentrerer sig om at få det ypperste ud af et varmt og kystnært klima. Vi er faldet over noget, der matcher en sublim pinot noir – nemlig en vin fra Afianes Winery, der er lokaliseret på Ikaria.

 

# Afianes Winery – Pithari Fokiano 2015 (Grækenland)
Klar og transparent med en nærmest pinotsk luftighed og en puddersukkeragtig frugtsødme, der smyger sig rundt i munden. Jordbær, rabarber og et viff af ribs spiller umådelig godt sammen med en velafstemt syre og tørhed. Vi er helt pjattede med den. Bravo!
Set hos Oinofilia
Pris ca. 220 kr. Wine of The Week

 

Andre græske vine fra Oinofilia, der kan anbefales

 

# Domaine Karanika – Brut Cuvée Prestige 2016 (assyrtiko og xinomavro)
Super lækker og indtagende næse med toner af kridt, fad og stikkelsbær. Fremragende mosserende vin, der er dejlig intens, tør og stram i munden. Det må være Grækenlands svar på Jacques Selosse.
Set hos Oinofilia
Pris ca. 209 kr. VineXpressen Anbefalet

 

# Gilali Winery – Rapsani 2015 (xinomavro, krassato & stavroto)
Tør næse med oceaner af barolosk-hed, hvis der er noget der hedder det. Tjære, lakrids og medicinskab i lange baner, men stadig med flot og ekspressiv frugt, der ikke lader sig dominere. Stram og tør eftersmag, der gør den velegnet til rødt kød.
Set hos Oinofilia
Pris ca. 175 kr. VineXpressen Anbefalet

 

Tjek også sidste uges vinhit: Frugtig portvin til julen …. her

 

Facebook - Like us on Facebook

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr, Short posts and news

Leave a Comment (0) →