UGENS VINHIT – lækker udkantsbourgogne

UGENS VINHIT – lækker udkantsbourgogne

Ugens vinhit er en ufattelig velbalanceret sag fra Saint-Romain, det man populært kalder udkants-bourgogne. Her gør man ofte de gode køb, og i løbet af ugen har vi smagt Joseph Drouhins hvide, hvor det hele hænger godt sammen.

Derudover har vi blandt andet smagt nogle rigtig gode køb fra den sydlige del af Frankrig…..

 

# Saint-Romain, Joseph Drouhin 2016
Ananas, kiwi og en lille diskret kant af fad. Skarp og mineralsk i munden med en umådelig ren og delikat frugt, der danser pirouetter parallelt med syren. Fremragende vin til prisen – det hele hænger sammen her. Hurra for udkants-bourgogne, når det er bedst. Ugens Vinhit.
Set hos H. j Hansen/ Vinspecialisten
Pris: 225 kr. v. 2 flasker

 

Andre smagte vine fra H. J. Hansen/Vinspecialisten, der kan anbefales

 

# Gerard Bertrand – Solensis 2017, Pays d´Oc
Lækker duft af røde bær, stenfrugt og en lille delikat tone af grønne grene. Åben, saftig og blød i munden med en ustyrlig lækker og moden garvesyre. Et virkelig godt køb fra den pensionerede rugby-spiller Gerard Bertrand, der aldrig fejler. Høj genkøbsfaktor.
Set hos H. j Hansen/ Vinspecialisten
Pris: 79 kr. v. 6 flasker

 

# L´Epicerie a la Francaise – Syrah 2017. Pays d´Oc
Behagelig duft af lakrids, peber, kirsebær og et lille snift af krudt. Blød mundfylde med masser af saftig frugt og en nydelig og strukturerende garvesyre. Et rigtig godt køb. Høj genkøbsfaktor.
Set hos H. j Hansen/ Vinspecialisten
Pris: 60 kr. v. 6 flasker

 

# Chorey Les Beaune, Joseph Drouhin 2016
Indtagende, men samtidig meget tilbageholdende næse, hvor man finder indslag af kirsebær, blå blommesten og hindbær. Stram, saftig og laber i munden med rigtig god længde på smagen. Anbefalet.
Set hos H. j Hansen/ Vinspecialisten
Pris: 200 kr. v. 2 flasker

 

# Three Sticks Chardonnay – Durell Vineyards 2016 – Sonoma Coast
Ustyrlig laber duft af ananas, citrus, en lille kant af smør. Cremet og lækker i munden med en vidunderlig blødhed i kombination med en opstrammende syre, der giver kant og finesse. Anbefalet.
Set hos H. j Hansen/ Vinspecialisten
Pris: 400:kr. v. 2 flasker

 

 

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →