UGENS VINHIT – Rødt og hvidt fra Tyskland

UGENS VINHIT – Rødt og hvidt fra Tyskland

UGENS VINHIT kommer fra Bassermann Jordan, der gang på gang overrasker os med deres mineralske og knivskarpe vine, som sidder lige i skabet.

Huset ligger i det tyske vindistrikt Pfalz, hvor klimaet er relativt varmt, og det giver typisk Jordans vine  lidt sul på kroppen med en let fedme, men uden at gøre dem for tunge.

 

# Bassermann-Jordan, Deidesheimer Paradiesgarten Riesling 2016, Pfalz (Tyskland)
Vidunderlig duft af undermodent æble, grape og stikkelsbær. En slim fit model med knivskarp syre, stor intensitet og en tæskelækker mineralitet. Vox det godt. Ugens vinhit!
Set hos H. J. Hansen/Vinspecialisten
Pris: 115 kr. v. 2 flasker Wine-of-the-Week-logo-uden-skygger-web105x86

 

Andre smagte vine fra H. J. Hansen, der kan anbefales:

 

# Bassermann-Jordan, Pechstein Riesling 2016, Pfalz (Tyskland)
Masser af æblekerne og flintet mineralitet. Slank og samtidig intens med en enorm koncentration og længde. Dejlig balance mellem fedme, syre og frugtsødme. Anbefalet.
Set hos H. J. Hansen/Vinspecialisten
Pris: 300 kr. pr. flaske v. 2 flasker

VineXpressen Anbefalet

 

# Chat Sauvage Pinot Noir “Jeder Zeit” 2013, Rheingau (Tyskland)
Indtagende duft af kirsebær, ristet fad og et lille grenet præg. Frisk i smagen, hvor man har en elegant frugtighed og en fin livlig syre. Meget flot tysk pinot noir (spätburgunder)
Set hos H. J. Hansen/Vinspecialisten
Pris: 125 kr. pr. Flaske v. 2 flasker

VineXpressen Anbefalet

 

# Torbreck, Woodcutter´s Shiraz 2016, Barossa (Australien)
Torbreck er ganske vist ikke tysk, men den smager så godt, at vi er nødt til at have den med også. En top tunet fætter: oceaner af brombær og mørke oliven. Saftig med masser af fylde og ekstraktrigdom. Bragende god australier.
Set hos H. J. Hansen/Vinspecialisten
Pris: 160 kr. v. 2 flasker

VineXpressen Anbefalet

 

Facebook - Like us on Facebook

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →