UGENS VINHIT – Sydfransk knaldperle

UGENS VINHIT – Sydfransk knaldperle

Ugens vinhit kommer fra det sydfranske område Faugeres, hvorfra man normalt forventer tyngde og slagkraft. Men i denne uge er der også masser af elegance i flasken.

Mas Gabinele er en usædvanlig lækker knaldperle bestående af 40% Grenache, 30% Syrah, 20% Carignan og 10% Mouvedre.

Vinstokkene er mellem 30-60 år, hvilket giver et lille men koncentreret udbytte med masser af smag og koncentration.  Selvom vi her har fat i en vin, der er delvist lagret på nye fade, er frugten i fokus. En rigtig lille knaldperle….

 

# Mas Gabinele Faugeres 2015 (Frankrig)
Vidunderlig næse af kærnemælk, ymer og strejf af flæskekød, der er toppet op med en kant af brombær og solbær. Masser af saftig frugt, der strammes op af lækker afrundet garvesyre. Tæt, lækker og med god mums-faktor. Bravo!
Set hos Andrup Vin
Pris: 149 kr. V 6 flasker

 

Andre vine fra Andrup vin, som kan anbefales

 

# Chateau du Mourre du Tendre – Cotes du Rhone Village Vieilles Vignes 2016 (Frankrig)
Masser af søde jordbær, stødt sort peber og lakrids i både duft og smag. Velproportioneret og saftig sag med blød og afrundet garvesyre. En enorm koncentration for en vin i det prisniveau. Høj genkøbsfaktor.
Set hos Andrup Vin
Pris: 99 kr. V 6 flasker

 

# Saint Chinian – Calmel Joseph 2015 (Frankrig)
Kirsebærsten, lyse røde bær, strejf af karamel og en kant af tørt træ. Frugtig og blød i munden med et fint lille bid. En vin, som det er svært at indvende noget imod, og så er prisen god.
Set hos Andrup Vin
Pris: 69 kr. V 6 flasker

 

Tjek også sidste uges vinhit: Kirsebærlikør fra Frederiksdal Gods

 

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →