Vinen til rodfrugter

Selvom vi jo stort set kan få rodfrugter året rundt, er det nu som om, rodfrugter og efterår hænger sammen.

Rodfrugter er naturligvis meget forskellige i smag, men der er vine, som er bedre egnede til den slags end andre. Når snakken falder på rodfrugter er nøgleordet “sødme”. Udover den danske kartoffel, som er ret neutral i smag, har de fleste rodfrugter en snert af noget sødt over sig.

Rødvine og rodfrugter er sjældent et godt match, fordi rødvinenes garvesyre og rodfrugternes sødme typisk støder uheldigt sammen i munden

 

HVILKEN VIN…..

Er rodfrugterne en væsentlig bestanddel af den samlede ret, vil hvidvin typisk være at foretrække. Særligt hvis rodfrugterne er bagte eller stegte, da det fremhæver sødme.

Gode all-roundere er i den forbindelse pinot gris i Alsace-genren eller tyske rieslinger med en lille snert af restsukker. Men man kan nu også med fordel bevæge sig til Loire, hvor vinene på chenin blanc tit har de samme egenskaber.

Læs også: Vinen til Blåskimmel

INGEN REGLER UDEN UNDTAGELSER

Ofte er rodfrugterne kun “krydderiet” på en ret. For ganske nyligt fik jeg en gang Beouf Bourgignon serveret, hvor der var lidt fintskårede gulerødder på toppen. Her ville jeg naturligvis ikke foretrække en hvid, da det samlede indtryk blev domineret af det kraftige kød snare end af sødmen fra gulerødderne.

FAKTA OM RODFRUGTER……

• Vi spiser gennemsnitligt 10 kg gulerødder om året. Guleroden er den af vores grøntsager, der indeholder mest A vitamin. Da A vitamin er fedtopløseligt, bør gulerødder spises med en smule fedtstof, hvis man vil have optimal gavn af vitaminindholdet

• Rødbedernes blade kan også spises – enten i salater eller dampet som spinat

• Kartoflen er verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og hvede. Den giver et udbytte, som er fire gange højere end ris og hvede på samme areal. Kina er i øvrigt verdens største kartoffeldyrkende nation