Vinen til svampe

Vinen til svampe

Svampesæsonen er skudt i gang, men hvilke vine er de bedste til svampe?

Langt de fleste svampe er kødfulde i smagen med en kant af noget hengemt, og det gør visse vine bedre egnede end andre. Svampe er selvfølgelig meget forskellige i smag – lige fra den lidt ferske, hvide champignon til de meget karakterfulde trøfler og morkler.

 

Både rødvine og hvidvine kan gå til svampe

 

Bordeaux - svampevin par exellece

Bordeaux – svampevin par exellence

Men der er også nogle fællestræk: De ældede toner af underskov, hvilket passer godt til vellagrede klassiske vine. Eksempelvis har bordeaux en tendens til at få et præg af svampe med alderen, men også bourgogne eller en fuldmoden brunello kan udvikle de samme toner over tid. Sidstnævnte er tit lidt undervurderet i denne sammenhæng.

Læs også artiklen: Vinen til rodfrugter …. her

 

Når vi taler hvide vine, er der druesorter, som har aroma i retning af det lidt svampede og dermed er gode ledsagere.
En af mine egne favoritter er pinot gris fra Alsace, der ofte hørmer af champignon i både duft og smag (særligt som unge).

………………………………………………………………………………………………………………………………………………………….

Samlino 1

Find det billigste mobil abonnement her

………………………………………………………………………………………………………………………………………………………….

En god chardonnay kan også være et bud, men den har dog sjældent de helt  samme
svampelignende noter.

 

Vidste du at: Svampe i dag anses for at være nærmere beslægtede med dyr end med planter! 

 

Nu er det jo sjældent, man spiser svampe helt alene, men når svampekarakteren er i centrum vil ovenstående vine ofte være meget velegnede. Er svampene kun garniture, skal man naturligvis se på resten af retten.

Til en let svamperisotto, vil jeg personligt foretrække en hvidvin. Omvendt vil tunge efterårsretter med mere tyngde (med eksempelvis morkelsauce) kalde på ovenstående røde vine, der har noget mere styrke end det, en hvidvin kan præstere.

rolf

Facebook - Like us on Facebook

Posted in: Mad&Vin-Guide

Leave a Comment (1) →