Manz-Doppelstuck-Rheinhessen Spatburgunder Trocken Review

Fejende flot spätburgunder fra tyske Rheinhessen

Hvem havde for 10 år siden have troet, at tysk spätburgunder, AKA pinot noir, ville blive en værdig konkurrent til bourgogne?

I hvert fald ikke mig. Men jeg må indrømme, at tyskerne har fået styr på både modenhed, fadpræg og alkoholstyrke. Ugens vinhit viser tilmed, at pris-kvalitet kan være fantastisk…

 

# Weingut Manz – Spätburgunder Doppelstück 2022, Rheinhessen
Fuldstændig fantastisk spätburgunder til prisen – jeg er solgt… Jordbær, blå blommer og et vognlæs søde kirsebærsten toppes op med et lille strejf af røget fad på den über fede måde. Blød, luftig og elegant i munden – lige som spätburgunder, AKA pinot noir, skal være. Ohh boy, ohh boy – det her er sgu ikke kakao for spejderdrenge. 92
Value Rating: 
Spottet hos Andrup Vin til ca. 110 kr.  Ugens vinhit anmeldelse

Andre smagte vine

 

# Weingut Manz – Riesling Herrenberg 100 Trocken 2022, Rheinhessen
Lækker duft af klassisk, tysk riesling: masser af mango, æble og citrus. Læg dertil et mineralsk viff af skifer, granit og lidt petroleum. Elegant i munden med en intens frugt, der flankeres af  en dirrende syre, der bare sprutter og spræller af livlighed. Afsluttes af en let saltet mineralitet. 92
Spottet hos Andrup Vin til ca. 150 kr.

 

# Weingut Manz – Riesling Auslese Herrenberg 2023, Rheinhessen
Utrolig flot auslese til en virkelig god pris. Et overflødighedshorn af æbler, eksotiske frugter og et frisk strejf af solmodne stikkelsbær. Blød og saftig i munden med en enorm ekstraktrigdom og en syre så skarp som en schweizerkniv. Fremragende til saltede salte og ikke for kraftige oste. Tårnhøj Genkøbsfaktor. 93
Value Rating: 
Spottet hos Andrup Vin til ca. 150 kr.  

Vin med høj genkøbsfaktor - highly recommended

 

Tjek også sidste uges vinhit – en vildt overraskende sauvignon blanc… 

 

# Weingut Manz – Riesling Mineralgestein 2024, Rheinhessen
Klassisk riesling med en brise af æble, citrus, fersken og en lille bagkant af kridt og kalksten. Ren og slank i munden med opkvikkende syre og en let saltet mineralitet i finalen. 91
Spottet hos Andrup Vin til ca. 80 kr.

 

# Weingut Manz – Kerner Spätlese 2024, Rheinhessen
Lidt diskret i duft, men med lidt luft kommer der masser af tropiske noter op ad glasset: først lidt ferskener, så en smule ananas, pærer og lidt Galiamelon suppleret med et lille strejf af saltlakrids. Rig og cremet i munden med oceaner af intens frugt og bærsødme. 91
Spottet hos Andrup Vin til ca. 100 kr. 

 

# Weingut Manz – Weissburgunder Trocken Lõss 2024, Rheinhessen
Glimende Weissburgunder, hvor man finder indslag af honningmelon og fersken med et viff af pærer. Blød og cremet i munden med god syrefriskhed i afslutningen. 89
Spottet hos Andrup Vin til ca. 100 kr. 

 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar