Anmeldelse Meyrac Estate Pinot Noir Review

Glimrende pinot-køb blandt supermarkedsvine

Kan man finde god pinot noir til under 100 kroner? Ja, helt sikkert. En af de vine, jeg har smagt mig igennem i denne uge, er Redtree fra Californien, der holder en fin balance mellem varme, friskhed og alkohol…

 

# Redtree Pinot Noir 2023, Californien
Helt igennem ærlig pinot noir, hvor man finder indslag af søde kirsebær, lidt hindbær og en kant af blå blommesten. Letbenet og frugtig med den helt rigtige balance mellem syre, koncentration og diskret frugtsødme. Ugens vinhit. 90
Value Rating: 
Spottet hos Vinøen til ca. 90 kr

Ugens vinhit anmeldelse

Andre smagte vine

# Gustus – Special Reserve Chardonnay 2025, Sydafrika
Klokkeren chardonnay i både duft og smag: ananas, citrus, et pikant strejf af grønne grene og et lille skvis af fadpræg – det smager i hvert fald sådan. Blød, cremet og smidig med flot og strukturerende syre. Et virkelig godt chardonnay-køb udenfor Europa. 89
Value Rating:
Spottet hos Vinøen til ca. 50 kr.

Vin med høj genkøbsfaktor - highly recommended

 

# Dezzani – Nebbiolo Barbera 2022, Piemonte
Lys og delikat i duft, hvor man finder indslag af søde kirsebær, hindbær og lidt ribs. Dejlig letbenet og luftig i smagen med den velkendte frugtighed og syrestruktur fra barbera-druen, som gør den velegnet til pasta med mere. Anbefalet.  90
Value Rating:
Spottet hos Vinøen til ca. 80 kr.

 

# Gustus – Special Reserve Shiraz,2023, Sydafrika
Åben og slagkraftig shiraz. Først og fremmest solmodne brombær – et ordentligt vognlæs endda – og så en smule røg og chokolade. Rig og intens med fin koncentration. Glimrende vin til prisen. 89
Spottet hos Vinøen og i Rema til ca. 60 kr.

 

# Louis Hauller – Riesling Prestige 2024, Alsace
Meget prisvenlig riesling, der viser, at Alsace ikke behøver være dyr for at smage godt. Grønne æbler, citrus og det typiske strejf af petroleum, der signalerer riesling. Stram og velstruktureret vin med fint syrebid i eftersmagen. Glimrende. 89
Spottet hos Vinøen til ca. 70 kr. 

 

# Angelo Rocca  – Donna Y 2023, Salento
Sødmefuld og solbærpræget i duft med et lille strejf af tobak, teblade og fad. Blød og fyldig i munden med den typiske, varmblodige slagkraft, der kendetegner de fleste Salento-vine. Her i en udgave, der fint balancerer primotivoens sødme med negroamaroens struktur. 89
Spottet hos Vinøen til ca. 70 kr.

 

# Meyrac Estate – Chardonnay 2024, Pay d´Oc
Koldgæret og frisk chardonnay med vægt på frugt. Blandt andet eksotiske frugter som ananas, mango og fersken bakket op af et skvis af citrus i baggrunden. God og prisvenlig vin. 88
Spottet hos Vinøen til ca. 60 kr.

 

Tjek også sidste uges hvidvinshit fra Baden  

 

# Villa Puccini Primitivo 2023, Puglia
Forholdsvis letbenet primotivo på bare 13% alkohol, hvilket klæder den. Lyse bær i både duft og smag toppet op med lidt kirsebærsten. Frisk og livlig i stilen med et lille syrebid, der spænder fint op om frugten i eftersmagen. 88
Spottet hos Vinøen til ca. 50 kr.

 

# Villa Puccini – Lucido Pinot Grigio 2024, Sicilien
Ren og tilbageholdende pinot grigio. Frisk, koldgæret og livlig i frugten, der er floral og let tilgængelig med et pift af grønne æbler. Afsluttes af en lille frisk syre i finalen. 87
Spottet hos Vinøen og i Rema til ca. 40 kr.

 

# Louis Hauller – La Cuvee 2023, Alsace
Let tropisk i stil med masser af blødhed og fylde. Det samme i smagen, hvor man finder en relativt lav syre. 88
Spottet hos Vinøen til ca. 70 kr.

 

# Gustus – Cape Blend Reserve 2024
Lidt solbær, røde bær og en kant af røg. Læg dertil et viff af urt og grøn peber. Slank og rank i smagen, hvor røgpræget løbes i mål med et lille syre-attack. 87
Spottet hos Vinøen og i Rema til ca. 40 kr.

 

# Villa Puccini – Lucia Vino Bianco uden årgang og oprindelse
Floral , let parfumeret og viognier-agtig: masser af eksotiske frugter og lidt banan. Fed, rig og fyldig i munden med en del restsødme, der særligt fornemmes i eftersmagen. 86
Spottet hos Vinøen til ca. 60 kr.

Vinexpressen på Instagram

 

Related Posts

Skriv et svar