Jadot Monthelie Sous Roches 2023 review

Klassisk bourgogne med masser af hurra spjæt

Ugens bedste vin kommer fra Louis Jadot – et af de gamle og berømte vinhuse i Bourgogne. Mange rynker lidt på næsen, når snakken falder på de store negocianter, men i min optik får man næsten altid en klassisk oplevelse uden negative overraskelser. Jadots Monthelie er ingen undtagelse… 

 

# Louis Jadot – Monthelie Sous Roches 2023, Bourgogne
Klassisk bourgogne med masser af hurraspjæt. Ren og lækker duft af kirsebær, et knæk af peber, lidt velintegreret fad og en kant af blommesten. Uhyre elegant og livlig i munden med flot racerenhed. En rigtig lækker og meget drikkevenlig pinot noir. 93
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 300 kr.

Ugens vinhit anmeldelse

Andre smagte vine

 

# Louis Jadot – Côtes de Beaune 2023, Bourgogne
Indtagende næse, hvor man finder indslag af blandt andet kirsebær og blå blommesten. Klassisk og autentisk i smagen, der er luftig, elegant og med en frisk syre i afslutningen. Bravo. 92
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca.  180 kr.

 

# Domaine de Javone – La Premiere Pente, Côtes du Rhône
Indtagende og letløbende saft, der strutter af jordbær, lidt lakrids og et viff af brombær og sorte oliven. Medium fyldig i munden med en let prikkende syre på tungen. Et rigtig godt køb i côtes du rhône.
Value Rating:
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 100 kr.

 

# Bouchie-Chatellier  – Les Adelins 2024, Pouilly-Fumé
Flot og let spicy duft med indslag af græs og hyldeblomst. Læg dertil et strejf af flintet mineralitet, stikkelsbær og grønne grene. Saftig og sprælsk i munden med et fint styret aromatisk præg og masser syrefriskhed. 92
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 190 kr. 

 

Tjek også sidste uges hvidvins-hit  fra Rioja – ja du læste rigtigt…

 

# Boutinot – Les Six Cairanne 2023, Rhône
Et dejligt vognlæs solbær, brombær og lidt velhængt flæskekød. Læg dertil en smule tørret frugt og en kant af lakrids. Blød i munden med medium koncentration og struktur. 91
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 150 kr. 

 

# Florian Mollet – Roc de l´Abbaye 2024, Sancerre
Klassisk og ren sancerre, der strutter af hyldeblomst og tomatplante flankeret af et lille hint af asparges. Livlig og slank i munden med den klassiske Loire-syre. 91
Spottet hos Kjær & Sommerfeldt til ca. 200 kr. 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar