Review Chateau Croque Michotte Saint-Emilion 2020

Krisen i Bordeaux giver muligheder for gode køb

Bordeaux oplever den største krise siden 70erne, og der er et stort overskud af vin. Man producerer cirka 650 millioner flasker, men sælger kun 500 millioner. Lagrene bugner, og det presser priserne ned.

I løbet af ugen har jeg smagt mig igennem en lille serie af vine, der er rigtig fornuftigt prissat. Ugens bedste vin koster dog stadig en sjat, men nøj hvor smager den bare godt….   

# Château Croque Michotte – Saint Emilion Grand Cru 2020, Bordeaux
Lidt af et tigerbrøl fra Croque Michotte. Slubrende lækker Bordeaux-duft, hvor man finder indslag af solbær, cedertræ, blyant og cigarkasse. Intens og saftig i munden med den klassiske rankhed og struktur. Fremragende vin… Ugens Vinhit. 95
Spottet hos Juuls Vinhandel til ca. 430 kr.Ugens vinhit anmeldelse

Andre smagte vine

# Château Grand Cormier – Lalande de Pomerol, 2020, Bordeaux
En absolut vanedannende mini-pomerol, der strutter af relativt lys bærfrugt med undertoner af muld, tobak og blyant. Læg dertil lidt spegepølse og et strejf af grønne urter. Flot og velstruktureret vin. Blid mundmassage til en vanvittig god pris. Høj Genkøbsfaktor. 92
Spottet hos Juuls Vinhandel til ca. 130 kr.

Vin med høj genkøbsfaktor - highly recommended

 

# Château Patris Querre – Saint-Emilion Grand Cru, 2022
Solbær, lidt røget fad, cigarkasse, blyantspids, lakridskonfekt og et lille viff af urt. Medium koncentreret i smagen med en omgang bløde tanniner, der spænder fint op om en let frugtsødme. 92+
Spottet hos Juuls Vinhandel til ca. 310 kr.

 

# Château Canon Chaigneau – Cuve 8a Lalande de Pomerol, Bordeaux
Masser af merlot-karakter. I duften først lidt underskov og lakrids, så en spandfuld mørke bær og Mariekiks. Det samme i smagen, der er relativt maskulin, koncentreret og kompleks med en meget velbalanceret og irettesættende  garvesyrestruktur, der bider de helt rigtige steder i munden. 92
Spottet hos Juuls Vinhandel til ca. 200 kr.

 

Tjek også sidste uges Champagne-hit fra lille familieejet hus..

 

# Château Brun-Despagne  – Heritage 2020, Bordeaux Superieur
En Bordeaux Superieur med rigtig meget bordeaux-karakter. Lyse bær flankeres af lidt blyant og cedertræ. Velstruktureret i smagen med en dejlig stram garvesyre, der rammer frugten fint ind og i øvrigt kræver mad som modspiller. 90
Spottet hos Juuls Vinhandel til ca. 140 kr.

 

# Château Carbonneau – Les Deux Freres 2024, Bordeaux
Åben og frugtig, ja nærmest lidt fadprøveagtig med en let prikken på tungen og masser lyse bær. Hindbær, ribs og lidt rabarber flankeres af en kant af lakridskonfekt. Livlig i munden med frisk og sprælsk syre. 89
Spottet hos Juuls Vinhandel til ca. 140 kr.

Smagt og anmeldt af Rolf Madsen

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar