Review Bollinger B16 2016

Lækre nytårschampagner med Bollinger på toppen

Ugens vinhit, B16, kommer fra Bollinger, og smager den godt? Nej, den smager fremragende… 

Målet med B16 har været, at at lave en årgangschampagne, der fremhæver et unikt terroir fra især de sent modnende områder i Montagne de Reims. 

 

# Bollinger – B16 2016, Champagne
Et lille stjerneskud på 73% pinot noir og 27% chardonnay. Vidunderlig og let likorøs i duft, hvor man finder indslag af æble, gule blommer, hindbær, kridt og gær, hasselnødder og chokolade. Ustyrlig lækker og ren i smagen. Snorlige i munden med enorm koncentration og længde. Fremragende vin på Extra Brut-niveau (4 gr. restsukker). Ugens vinhit… 95+
Spottet hos Philipson Wine til ca. 800 kr.

Ugens vinhit anmeldelse

 

Andre smagte vine…

# Domaine Les Monts Fournois – Extra Brut, Champagne
Glimrende duft af øllebrød, æblekerne, karamel og et strejf af valnødder. Det samme i smagen, der er stram og slank i munden med dejlig struktur og renhed. 93
Spottet hos Philipson Wine til ca. 600 kr.

 

# Le Mesnil – Blanc de Blanc Millesime 2008, Champagne
Moden og samtidig relativt frisk næse med indslag af citrus, æblekerne, vanilje, kridt og ristede mandler. Slank og rank i smagen, der er livlig med masser af rå syre. Afsluttes af en let saltet tørhed i finalen. 93
Spottet hos Philipson Wine til ca. 1100 kr.

 

Tjek også sidste uges vilde Bourgogne-dræbere fra Santa Barbara County… 

 

# Le Mesnil – Blanc de Blanc Demi-sec, Champagne
Gule blommer, lidt pærer og et tilpas lille strejf af modenhed i duft. Saftig og blød i munden med en dejlig og balanceret restsødme. 93-94
Spottet hos Philipson Wine til ca. 400 kr.

 

# Baron-Fuente – Millesime 2015, Champagne
Glimrende og prisvenlig champagne, hvor man finder indslag af pivfriske æbler, lidt Toffifee og en lille kant af ristet brød. Medium fyldig i munden med god livlighed. 91
Spottet hos Philipson Wine til ca. 200 kr.

 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar