Er det mon muligt at fylde 224 sider ud om Dansk Vin uden, at det bliver kedeligt. Ja det er det faktisk….

Bogen hedder Dansk Vin – overraskende eller hvad – og er skrevet af Jacob Klitgaard. Jacob er en grundig mand, som heldigvis også er god til at skrive, og det løfter et halvnørdet ”dræberprojekt” op til nye højder.

Han kommer godt rundt om emnet. Eksempelvis dansk klimas betydning for vindyrkning, de mest anvendte druesorter, dansk vin på danske restauranter og så det, som fylder mest: producentportrætter af de vigtigste i vingårde i Danmark. Her kommer vinavlerne til orde, og det hele er garneret godt med en god portion fakta (om vingårdene).

Montepulciano DrueklaseJeg har svært ved at forestille mig et mere gennemarbejdet værk om dansk vin. Selvfølgelig kunne man have gået lidt mere i detaljer med visse ting såsom, hvorfor man vælger en bestemt opbindingstype i marken, jordbundsforhold og dybere interviews om vinavlernes filosofi, men helt ærligt …. så havner man også i risiko-zonen for at henvende sig til et næsten ikke-eksisterende publikum.

 

Læs også anmeldelsen: Ny bog om spansk vin

 

Personligt kunne måske godt have tænkt mig at mærke forfatterens begejstring en anelse mere i bogen. Eksempelvis ved at Jacob Klitgaard selv tog personligt stilling til nogle af vinene eller fremstillingsmetoderne på vingårdene.

Men summa summarum: en flot bog, hvor også billederne er lækre. En fin blanding af tørt stof og levende sprog, gør læsbarheden god. Fem og en halv flotte (ud af seks) stjerner. Bravo!

stjerne-5-5

Hvad: Dansk Vin

Hvor: I udvalgte boghandler og på danske vingårde

Hvor meget: Vejl. pris 349 kr.

Yderligere information hos Jacob Klitgaard, 40 60 78 31

 

Related Posts