Lothian Chardonnay 2023

Overraskende kølig og karakterfuld chardonnay fra Sydafrika

I løbet af ugen har jeg fået et lille chok. Årsagen er ikke, at det er kommet sydafrikansk vin i glasset. Nej, det er sammenhængen mellem pris og kvalitet. Når en lækker chardonnay bliver hakket 2/3 dele ned i pris, så er der grund til at juble…

# Lothian – Chardonnay 2023, Elgin
Vidunderlig duft af ananas, citrus, lidt passionsfrugt, kridt og ristede kaffebønner. Det samme i smagen, der er slank og delikat i kombination med en lille cremethed, der får den til at spille max. Afsluttes af en let saltet mineralitet, der giver det helt rigtige bid. I love it… Ugens vinhit.   94
Spottet hos Nemlig.com på tilbud til ca. 100 kr.

Andre smagte vine

# Lothian – Pinot Noir 2022, Elgin (Sydafrika)
Top lækker, lys og transperant pinot noir med indslag af søde kirsebær, jordbær, mandler, en lille kant af røget fadpræg og rabarber. Uhyre elegant og luftig i smagen, hvor en blød og puddersukkeragtig frugtsødme pakker tungen fantastisk flot ind. Afsluttes af et lille syrebid i finalen. Bravo. 93
Spottet hos Nemlig.com på tilbud til ca. 100 kr.

Vin med høj genkøbsfaktor - highly recommended

 

‘# Lothian – Shiraz Biosphere 2025, Elgin
Super lækker Shiraz med toner af brombær, solmodne kirsebær og lidt sorte oliven. Læg dertil en kant af fadristning, lakridskonfekt og stødt sort peber. Rank i smagen, der bakkes op af en  lækker frugtsødme og en flot struktur i form af syre og tanniner, der bider de rigtige steder i munden. 92+
Spottet hos Nemlig.com til ca. 100 kr.

 

# Lothian – Idiom Viognier 2023, Elgin
Indtagende næse, der strutter af tropiske indslag: fersken og abrikos flankeret af en lille fadristning. Blød i munden med en let cremethed og en lille sprød syre i finalen. 92
Spottet hos Nemlig.com til ca. 150 kr.

 

Tjek også sidste uges vinhit fra spanske Bierzo… 

 

# Lothian – Biosphere Chardonnay Sur Lie 2025, Elgin (Sydafrika)
Dejlig og lidt chablis-agtig med toner af citrus, grønne grene, lidt rød grape og en kant af hvid nougat. Velstruktureret i munden med et dejligt vognlæs sprød syre og en lille saltet mineralitet i afslutningen. 90
Spottet hos Nemlig.com til ca. 100 kr.

 

# Whalehaven – Sauvignon Blanc 2025, Coastal Region Sydafrika
Oser af oversøisk sauvignon blanc uden dikkedarer. Hyld, tomatplante og grønne grene i duft. Ditto i smagen, der er frisk og livlig med masser af dirrende syre. 89
Spottet hos Nemlig.com til ca. 100 kr.

 

Smagt og anmeldt af Rolf Madsen

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar