Ugens vine kommer fra Rheinhessen i Tyskland. Bedst i test er en riesling fra topmarken Ölberg i Rheinhessen…
# Leonhard – Riesling Trocken Niersteiner Ölberg 2025, Rheinhessen
Klassisk riesling fra Ölberg – en af de absolutte topmarker i Rheinhessen. Oser af æble og citrus, men der er også et skvis af honningmelon, papaya og en lille spicy note. Blød i munden uden at miste friskhed og syre. Et rigtig godt køb. Ugens vinhit. 92
Spottet hos Andrup Vin til ca. 100 kr.

Andre smagte vine
# Weingut Leonhard – Niersteiner Paterberg Pinot Blanc Trocken Vom Kalk 2025, Rheinhessen
Flot næse, hvor man finder indslag af citrus, rød grape og en lille bagkant af champignon . Det samme i smagen, der er letbenet slank og elegant med en fin sprød syre i afslutningen. Anbefalet. 91
Spottet hos Andrup Vin til ca. 130 kr.
# Weingut Leonhard – Niersteiner Heiligenbaum Riesling Trocken Alte Reben Roter Hang 2025, Rheinhessen
Glimrende riesling med masser af æblekerner, grønne grene og en smule geranium. Let cremet i munden med en lille markeret frugtsødme, hvor en kivlig syre strammer godt op i eftersmagen. 91
Spottet hos Andrup Vin til ca. 130 kr
# Weingut Leonhard – Niersteiner Paterberg Pinot Gris 2025, Rheinhessen
En absolut godkendt pinot gris. Imødekommende duft af pære, lidt papaya og strutfriske stikkelsbær. Ren i smagen med en god balance mellem friskhed og cremethed. 90
Spottet hos Andrup Vin til ca. 150 kr.
Tjek også sidste uges overraskende vinhit fra Sydafrika…
# Peter Mertes Weinkeller – Das ist Riesling Trocken 2025, Rheinhessen
Æble, citrus og et lille viff af friske svampe. Det samme i smagen, der er blød og cremet med en let buttet restsødme. En rigtig forbruger- og prisvenlig tørstslukker. 89
Spottet hos Andrup Vin til ca. 50 kr
# Weingut Leonhard – Niersteiner Pinot Noir Trocken Vom Kalk 2025 Rosé , Rheinhessen
Jordbær, røde bolsjer og lidt vanilje i både næse og mund. Relativt fyldig og rig i smagen med en del restsødme i finalen. 89
Spottet hos Andrup Vin til ca. 130 kr
Smagt og anmeldt af Rolf Madsen


