Paul-Mas-Reserve-Viognier-2024 review

Sydfransk viognier med både friskhed og tropiske frugter

Kan man lave friske og elegante vine i Sydfrankrig? Ja, det kan man. De tunge alkobasser er YT, og fanskmændende laver flere og flere let drikkelige vine med både friskhed og styret alkohol… 

 

# Paul Mas – Viognier Reserve 2024, Pays d´Oc
Indtagende og karaktertypisk viognier med eksotiske indslag af nektariner, abrikoser, pære og lidt tropejuice. Blød og cremet i smagen, hvor en let fedme flankeres af et frisk syrebid i fiunalen. Bravo. Ugens vinhit. 90
Spottet hos Rema og Vinøen til ca. 70 kr. 

Ugens vinhit anmeldelse

 

Andre smagte vine

# Realzin – Zinfamdel 2024, Apulien
Sødmefuld i både duft og smag med indslag af rosiner, lidt marmelade og en bagkant af lakrids. Minder lidt som ultrablød ripasso med en del frugtsødme i smagen. En af de bedste supermarked-zinfadeller, jeg længe har smagt. 89
Spottet hos Meny, Spar og Vinøen til ca. 80 kr. 

 

# Meyrac Estate- Pinot Noir 2024, Pays d´Oc
Friske kirsebær, en kant af grønne grene og lidt lakridskonfekt i duft. Dejlig frisk og velstrutureret for en sydfransk pinot. Afsluttes af en let stenfrugtstørhed i finalen. Glimrende supermarkeds-pinot. 90
Spottet hos Meny, Spar og Vinøen til ca. 70 kr.  

 

# Paul Mas – Cabernet Sauvignon Reserve 2024, Pays d´Oc
Solbær, lidt grøn peber og urt. Slagkraftig og fyldig i munden uden at kamme over. Afsluttes af en dejlig opstrammende omgang tannin i eftersmagen. 89
Spottet hos Rema 1000 og Vinøen til ca. 70 kr.  

 

Tjek også sidste uges vinhit – supertoskaner  med klasse og karakter …

 

# Tarani – Gamay 2024, Sydvestfrankrig
Strutter af friske, røde bær, citrus, grønne æbler, kridt og lidt kaklsten. Letbenet, slank og rank i munden med et dejligt syrebid og en lille stenfrugtstørhed der gør den velegnet som madvin. 89
Spottet hos Meny, Spar og Vinøen til ca. 60 kr. 

Vin med høj genkøbsfaktor - highly recommended

 

# Paul Mas – Reserve Rosé 2024, Pays d´Oc
Blød og frugtig rosé, hvor man finder masser af fersken, honningmelon og en lille bagkant af hindbær. Letbenet og frisk i munden med livlig syre. 87
Spottet hos Rema og Vinøen til ca. 70 kr.  

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar