Tysk vin i verdenklasse

Ned ad den tyske Autobahn ved Hamborg, sømmet i bund over Kassel-bakkerne og hurtigt videre til endemålet – Frankrig eller Italien. Ud over at gå glip af de smukke landskaber ved Mosel og det interessante Sachsen med de gamle, berømte porcelænsfabrikker, går man også glip af de vinøse skatte, man kan finde hos vores tyske naboer.

Af Rolf Madsen

På en varm sommerdag tager vi en afstikker til Rheingau, inden turen går videre til Sydfrankrig. Vi er inviteret til smagning af store tyske vine. På bordet foran os har vi en hel serie af vine; den ene større end den anden. Ved glas nummer otte sker der noget magisk. Op ad glasset snor sig en sirupsfed duft.

 

Vi snupper et sip, og smagen breder sig ud i munden som en svane. De intense toner af eksotiske frugter, sirup, honning og rosin holdes disciplineret på plads af en knivskarp syre. Uha da da, hvor det er godt!

 

Wilhelm Weil
Wilhelm Weil

Det er Weingut Robert Weil`s topmark i Rheingau – Kiedrich Gräfenberg – som lægger druer til dette vinøse kanonslag; En Auslese mit Goldkapsel 1996. Den kunne sælges som Beerenauslese, men er blevet deklasseret til Auslese. Hvorfor……? Fordi kun det bedste er godt nok for Weil, der de seneste 20 år har skudt sig til tops i den vinøse superliga.

Den tyske komet har disket op med det største Rheingau kan præstere, og jeg skal love for, at man bliver helt feminin i låget af det her.

 

 OMHYGGELIGHED GENREJSER TYSK VIN

KiedrichGräfenberg Erstes Gewächs - RedigeretNøgleordet for Weil og en lang række andre kvalitetsproducenter er ekstrem omhyggelighed i vinmarkerne, hvor der foretages hård beskæring af vinstokkene og streng selektion af druerne. Når der skal høstes, foretager man ofte 20 pas gennem vinmarkerne for at skaffe optimale druer med den helt rigtige modningsgrad. Sidst men ikke mindst drives vingården organisk.

Et lavt udbytte og en lang modningsperiode er for Wilhelm Weil en af de vigtigste faktorer, når der skal laves vin på topniveau, og det har man som regel i Rheingau.

Men det er ikke kun hos den enkelte producent, de store skridt tages. Også VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter) har skubbet til udviklingen, og næste stop er netop VDP

 

NYE TIDER – NYE KLASSIFIKATIONER

Præsidenten for VDP fortæller, at man for få år tilbage indførte en klassifikation, som skal synliggøre, hvor gode de tyske vine kan være. Kvalitet er i sig selv ikke nok til at ændre folks bevidsthed om kvaliteten. Derfor har man i organisationen været proaktive ved at lave en ny klassifikation.

 

VDP er en sammenslutning af de bedste vinhuse i Tyskland. I øjeblikket er der cirka 200 medlemmer af organisationen

 

Man har således klassificeret de bedste marker i hvert distrikt, ligesom man har gjort det i henholdsvis Bourgogne og Alsace. I Tyskland hedder de bedste marker dog ikke grand cru som i Frankrig, men derimod noget så germansk som Grosse Lage (ny klassifikation fra 2012-årgangen) – og det, som svarer til 1. cru kaldes Erste Lage.

 

DEKLASSERING AF DÅRLIGE VINE

Præsidenten fortæller også, at man kan godt sammenligne det med grand cru-betegnelsen i for eksempel Bourgogne og Alsace, men der er en væsentlig forskel. Hvor grand cru her er knyttet sammen med et bestemt afgrænset område, men ikke nødvendigvis bundet til kvalitet, går VDP skridtet videre. For at sikre topkvalitet skal vinene nemlig – udover at komme fra en topmark – gennem en test, hvor de bliver smagt blindt af et uvildigt panel med stort kendskab til vinene fra det pågældende område. Er vinene ikke gode nok, deklasseres de med hård og brutal hånd.

Man skal i øvrigt her bemærke, at det ikke er myndighederne, der har presset en klassifikation ned over hovedet på vinbønderne, men derimod producenterne i VDP, som selv har taget initiativ til at rangordne deres marker.

 

UD AF LIEBFRAU-HELVEDET

Inden vi kører videre mod det sydfranske, bliver vi belært om, at de bedste producenter mod slutningen af 1800-tallet faktisk solgte deres riesling-vine til priser, der oversteg de klassificerede Bordeaux-slottes, – og at man dengang leverede vin til blandt andet den russiske Zahr.

Efter  en lang periode i Liebfraumilch-helvedet er tyskerne på vej tilbage med express-fart. Og med betegnelserne Erste Lage (1. Cru) og Grosse Lage (Grand Cru) etc., har vores naboer taget et ordentligt tigerspring ind i det nye årtusinde. I dag er tysk vin ved at få sin renæssance. Både interessen og priserne er igen kommet godt opad – særligt hvad angår riesling-druen.

 

Noter:

* Weils vine forhandles af Jysk Vin og Vinexus.dk

* I dag er cirka en tredjedel af de tyske vine røde. Pinot noir og den tyske dornfelder er blevet særligt populære hos de tyske vinbønder.

* Udviklingen af tørre, tyske vine har indenfor de sidste 10 år været eksplosiv. Disse kan i dag konkurrere med de største, tørre Alsace-vine, og man får ofte en mere mineralsk karakter.

* På de tyske etiketter kan man finde betegnelser som kabinett, spätlese, auslese, beerenauslese og trockenbeerenauslese. Det siger ikke noget om kvaliteten af vinen, men refererer til en stigende sødmegrad i druerne og dermed potentiel alkohol. Betegnelserne siger heller ikke noget om, hvorvidt vinen er tør eller sød. En auslese kan eksempelvis være gæret ud og dermed forekomme tør. I disse tilfælde vil der typisk står trocken på etiketten.

 

Læs også artiklen om Rheinhessen, verdens pt. mest interessante vindistrikt…… her

 

Related Posts