UGENS VINHIT – Syditaliensk stjerneskud

UGENS VINHIT – Syditaliensk stjerneskud

UGENS VINHIT kommer fra Puglia i Syditalien. Området er bestemt ikke kendt for kvalitet, men når en af Italiens store stjerner – Antinori – sætter sig for at lave vin her, så har de en  god grund.

Vi har haft fat i deres Tomaresca lavet på aglianico plus cabernet sauvignon, og man kan kort sagt sige, at der er tale om en overraskelse af de helt store. Tomaresca er milevidt fra det, de fleste forbinder med Syditalen.

# Tormaresca Trentangeli – Castel del Monte, Puglia 2015 (Syditalien)
Let bitre kirsebær i duft med en kant af solbær og blyant. Rank i strukturen og samtidig blød i sin frugtsødme. Lækker mundfylde med flot ekstraktion. Ugens vinhit.
Set hos Vinens Verden
Pris: 139 kr. v. 6 flasker Wine-of-the-Week-logo-uden-skygger-web105x86

 

Andre vine fra Vinens Verden, der kan anbefales:

 

# Jean Luc Colombo – Cotes du Rhone 2015
Flot duft af lyse bær, peber, lakrids og en snert af ymer. Frisk og let tilgængelig vin, der ligger godt i munden. Anbefalet.
Set hos Vinens Verden
Pris: 139 kr. v. 6 flasker VineXpressen Anbefalet

 

# Jean-Luc Colombo – Terres Brulées Cornas 2014
Vidunderlig duft af peber, mørke oliven, hindbær og grønne grene. Cornas, når det er bedst, men den kræver noget lagring i kælderen. Fremragende vin for dem, der har tid til at vente. Anbefalet.
Set hos Vinens Verden
Pris: 449 kr. v. 6 flasker VineXpressen Anbefalet

Tjek også sidste uges vinhit: Flot hvidvin fra Campanien …her

 

Facebook - Like us on Facebook

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →