UGENS VINHIT – Alsace´s Montrachet

UGENS VINHIT – Alsace´s Montrachet

I denne uge har vi (som noget helt særligt) 2 gange ugens vinhit: Henry Fuchs´ Cremant d´Alsace i en extra knastør udgave, der får mundvandet til at løbe. Jeg husker ikke, hvornår en cremant d´alsace sidst har givet mig så stor lykkefølelse, men det er godt nok længe siden.

Helt i særklasse er dog Marc Kreydenweis´ Grand Cru, Wiebelsberg, i en biodynamisk naturudgave uden svovltilsætning. Jeg vil gå så vidt som til at kalde den for Alsace´s svar på Montrachet. En kæmpestor vin, der har det hele: syre, intensitet og nerve…

 

# Marc Kreydenweiss Grand Cru Wiebelsberg 2016. Alsace, Frankrig
Helt vidunderlig naturvinsnæse uden svovling med en lille kant af citrus, mormors æbletrifli og en lille snert af terpentin. Ligner en gang ufiltreret æblejuice – i love it! Pivfrisk med en fantastisk juicyness og en vild syrenerve, der holde det hele flot sammen. En letløbende saft, der bare kan hældes ned i store mængder. Den smager edder-brodere-mig godt. Jeg er fuldstændig solgt. Ugens vinhit!
Set hos Erik Sørensen Vin
Pris: 280 kr. V. 2 flasker

 

# Cremant d´Alsace – Extra Brut – Henry Fuchs. Alsace, Frankrig
Toplækker duft af grønne æbler, gule stenfrugter og en lille, diskret kant af ristet brød. Ikke champagne-agtig, men besidder en fantastisk renhed og en knivskarp syre, der får mundvandet til at løbe. Extra Brut fra Alsace, når det er bedst. Ugens Vinhit.
Set hos Erik Sørensen Vin
Pris: 170 kr. v. 2 flasker

 

Andre smagte vine, som stærkt kan anbefales

 

# Marc Kreydenweiss Grand Cru Wiebelsberg 2016. Alsace, Frankrig
Lækker bionæse af kridt, terpentin og æblemost. Her i en svovlet udgave, hvilket adskiller den fra ovenstående vin. En saftig bandit med masser af cremethed, en enorm dybde og fedme garneret med en intens og livlig syre. Bragende god Alsace-vin. Anbefalet.
Set hos Erik Sørensen Vin
Pris: 280 kr. V. 2 flasker

 

# Donne Fittipaldi 2016. Bolgheri, Italien
Meget vellavet og betagende Bolgheri-vin med indslag af underskov, solbær og en bagkant af B-vitamin – på den absolut fede måde. Blød, koncentreret og samtidig saftig i munden med en dejlig strukturerende garvesyre. Anbefalet.
Set hos Erik Sørensen Vin
Pris:   200 kr. V   2 flasker

 

# Marc Kreydenweiss – Brut Nature, Cremant d´Alsace, Frankrig
Også her en vidunderlig bio-næse med indslag af æblemost, kridt, gær og et pift af valnøddetræ. Meget veltrimmet og adræt fætter – lidt som en spændstig Greyhound. Overraskende megen fylde for en Brut Nature. Anbefalet.
Set hos Erik Sørensen Vin
Pris: 170 kr. V. 2 flasker

 

# Henry Fuchs 2017. Alsace, Frankrig
Citrus, et strejf af terpentin, æblekerner og en lille kant af champignon. Stram, tør og lækker alsace-vin med masser af livlig syre og nerve. Anbefalet.
Set hos Erik Sørensen Vin
Pris: 160 kr. v. 2 flasker

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →