UGENS VINHIT – fremragende køb fra Mosel

UGENS VINHIT – fremragende køb fra Mosel

Som så mange gange før her på Vinexpressen, har vi smagt på tysk vin, og endnu engang bliver jeg begejstret for en særdeles prisvenlig riesling. Ugens vinhit fra Martin Conradus er ganske enkelt en mesterlig præstation til under 100 kr.

 

# Martin Conrad – Riesling Conradus Trocken 2017, Mosel
Helt vidunderlig duft af petroleum, pivfriske grønne æbler, citrus, strejf af rød grape og lidt våd kelim på den fede måde. Vanvittig saftig og laber i munden med en cremet frugt, der toppes op af en knivskarp syre, der holder det hele godt på plads. Gurli Gris elsker at hoppe i mudder – jeg elsker Conradus, jahaer. Fremragende vin – fremragende køb. Ugens vinhit!
Set hos Vinvärket
Pris: 99 kr.

 

Andre vine fra Vinvärket, der kan anbefales:

 

# Karl Haidle – Riesling Trocken 2019 – (Württemberg)
Flot og ren riesling med masser af citrus, grønne æbler, et snift af papaya og en bagkant af lidt rød bittergrape. Slank i munden med masser af renhed, frisk syre og en bagkant af havsalt. Flot vin, der (til prisen) sidder lige i krydset. Udelukkende på gårdens egne øko-druer. Høj genkøbsfaktor!
Set hos Vinvärket
Pris: 99 kr. v. 3 flasker

 

# Bernhard Koch – Chardonnay Reserve Trocken “Hainfelder Letten” 2018 (Pfalz)
Dyb, dyb chardonnay med masser af ananas, citrus, vanilje og lidt smødfad. En let fedme pakker tungen flot ind, men i kulisssen tripper en frisk barberbladssyre, et lille snift af saltet mineralitet og en herlig brise af grapefrugt. Anbefalet!
Set hos Vinvärket
Pris: 279 kr.

 

# Franz Keller – Blanc de Blanc 2016, (Pfalz)
Spændende næse, hvor man finder indslag af nedfaldne æbler, øllebrød og lidt ristede mandler. Læg dertil et lille viff af volatil syre, der river og pirrer de rigtige steder i næsen. Dejlig intensitet, knasende tør og knivskarp i syren – som at få et spark i kuglerne, så det op lille Hans, så vågner vi … Et fremragende alternativ til champagne. I love it! Anbefalet
Set hos Vinvärket
Pris: 199 kr. v. 3 flasker

 

# Weedenborn Sauvignon Blanc 2018, (Rheinhessen)
Klassisk sauvignon blanc, der strutter af tomatplante, hyldeblomst, lidt græs og en mineralsk kant af knust kridt og havsalt. En luksus-sauvignon, der er andet end bare frugt og skinger syre. Ja. her er også både dybde og en lille portion balanceret fedme. En vin, der trækker mundvand. Bravo. Anbefalet!
Set hos Vinvärket
Pris: 159 kr.

 

 

Posted in: Denne maaneds vin til under 100 kr

Leave a Comment (0) →