UGENS VINHIT – klassisk barolo

UGENS VINHIT – klassisk barolo

Ugens vinhit er en velkomponeret Barolo fra producenten Fabio Oberto. Den er primært er lagret på store fade, noget der her giver en vidunderlig, klassisk og karaktertypisk barolo med masser af elegance.

 

# Barolo – Fabio Oberto 2015, Piemonte (Italien)
Lidt kål, strejf af blå blommesten, læder og røde bær. Dejligt velkomponeret og struktureret vin med en stram og resolut garvesyre, der river godt i smagsløgene. En prisvenlig barolo med de klassiske karaktertræk og piemontetiske dyder. En rigtig lykkepille!
Set hos Gallovini
Pris 149 kr. v. 6 flasker

 

Andre vine smagt i løbet af ugen, der kan anbefales 

 

# Hautes Cotes de Beaune 2017 – Guillemard-Pothier, Bourgogne (Frankrig)
Ananas, citrus og et viff af fransk nougat og en kvart kamille-mark. Mineralsk, spændstig og ret chablis-agtig i stilen med rank og frisk syre og et lille bitterriv i eftersmagen. Anbefalet.
Set hos Gallovini
Pris 149 kr. v. 6 flasker

 

# Venturini – Semonte Alto – Valpolicella Ripasso 2016 (Italien)
Strejf af tørret druepræg, solmodne kirsebærsten, lidt teblade og blå blommer. Slank og vellavet Valpolicella fra en af mine yndlingsproducenter i området. Flot ekstraktrigdom, længde og syre. Venturini fejler aldrig!
Set hos Gallovini
Pris 125 kr. v. 6 flasker

 

# Riesling – Walla Walla, Columbia Valley 2018
Æble, citrus og pære i duft. Blød, cremet og glat som rosenblade i munden med god syrenerve i afslutningen. En dejlig behagelig og semi-dry ostevin, der med sin bløde frugt og rene syre kunne forveksles med god tysk spätlese.
Set hos Gallovini
Pris 99 kr. v. 6 flasker

 

# Marrone, Barbera d` Alba “Carlot” 2018
Peberkrydret med et twist af kirsebær og blommesten. Smagsmæssigt rank som en tinsoldat med nydelig og fin struktur og den velkendte barbera-syre. En vin, hvor tyngde og lethed går op i en højere enhed. Profiterer i øvrigt godt af en dekantering!
Set hos Gallovini
Pris 99 kr. v. 6 flasker

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →