UGENS VINHIT – klassisk côtes du rhône

UGENS VINHIT – klassisk côtes du rhône

Ugens vinhit er en overraskende dyb og klassisk côtes du rhône fra vinhuset Mourre du Tendre. Den er gjort på druerne grenache, carignan og cinsault fra gamle vinstokke på mellem 40-60 år fra lerholdig jord. Alle druer håndplukkes, og vinen er lagres 24 måneder på rustfrie ståltanke.

 

# Chateau Mourre du Tendre – Cuvee Paul 2016, Cotes du Rhône
Åben og indtagende i duft med toner af stald, jordbær og lidt læder. Ditto i smagen, hvor vi også har lidt knækkede grønne grene, et pift af frugtsødme og en dejlig opstrammende garvesyre i finalen. Forrygende glas til prisen. Ugens Vinhit.
Set hos Andrup Vin
Pris: 99 kr. v. 6 flasker

 

Andre vine smagt i løbet af ugen, der kan anbefales:

 

# Kramer – Pinot Noir, Red Stuff 2016, Rheinhessen
Varm og solmoden duft af søde kirsebær, mandel og strejf af blå blommesten. Blød og fedmefuld i munden med den klassiske pinorsyre til at slutte det hele af. Anbefalet.
Set hos Andrup Vin
Pris: 99 kr. v. 6 flasker

 

# Tikohi – Sauvignon Blanc 2018, Marlborough
Oser frisk hyldeblomst og tomatplante i lange baner toppet op med en lækker stenet og flintet mineralitet. Rank, sprød og livlig i munden med et dejligt bidende øksehug af en syre, der bringer vinen fint rundt i munden. Absolut anbefalet.
Set hos Andrup Vin
Pris: 85 kr. V 6 flasker

 

# Calmel-Joseph, Quartier Libre, Ams Tram Gram 2018, Languedoc
Dejlig melonagtig næse med en lille kant af kridt, pære og fersken. Blød, fed og cremet i munden med relativt lav syre. Drikker godt. Anbefalet til dem, der ikke er til skarpe kanter og hjørner.
Set hos Andrup Vin
Pris: 85 kr. v. 6 flasker

Posted in: Denne maaneds vin til under 100 kr

Leave a Comment (0) →