UGENS VINHIT – Labre bio-bobler fra Alsace

UGENS VINHIT – Labre bio-bobler fra Alsace

UGENS VINHIT kommer fra Clement Klur i Alsace. Huset blev grundlagt i 1999, og i 2004 blev de biodynamisk certificerede.

Alt arbejdet hos Klur foregår så naturligt som muligt, og deres cremant, som vi har smagt på i løbet af ugen svovles slet ikke. Som bonusinfo kan det lige nævnes, at alle nyere bygninger hos Klur lavet i naturmaterialer med udnyttelse af solenergi og regnvand.

 

# Cremant d´Alsace, Clement Klur (Frankrig)
Dejlig duft af ristet rugbrød, hasselnød, afbarkede grene og en lille tone af æblekerne. Et fint og prisprisbilligt alternativ til champagne med et rent og kontant syreattack og et let grapeagtigt riv. Blød syre og lækker fedme. Ugens Vinhit.
Set hos Bichel Vine
Pris 130 kr. V. 6 flasker

 

Andre smagte vine fra Bichel, der kan anbefales

 

# Matthias Gaul – Pinot Noir 2017, Pfalz (Tyskland)
Flot duft af søde, solmodne kirsebær og et lille strejf af røg. Slank, harmonisk og blød i munden med en vidunderlig livlighed i syren. Høj genkøbsfaktorfaktor.
Set hos Bichel Vine
Pris 120 kr. v. 6 flasker

 

# Orben, Rioja 2016
Top lækker næse, hvor man finder toner af appelsinskal, flæskekød, en snert af fad og mørke røde bær. Super saftig og moderne rioja med tonsvis af frugt og en ultrasmooth garvesyre. Waou den smager godt. Anbefalet
Set hos Bichel Vine
Pris 250 kr. v. 2 flasker

 

# Schloss Gobelsburg – Kamptal,grüner veltliner, Ried Steinsets 2017
Vidunderlig bio bio-duft med toner af citrus æble kridt og gazebind. Sprød, slank og samtidig dejligt cremet med en laber syre, der sprutter og spræller i munden. Høj genkøbsfaktor.
Ser hos Bichel Vine
Pris: 135 kr v 6 flasker 

 

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →