Sprød riesling fra Roter Hang i Rheinhessen

UGENS VINHIT – sprælsk riesling fra Rheinhessen

Ugens vinhit kommer fra Rheinhessen, og der er tale om en klassisk riesling fra området med masser af struktur, renhed, syrespræl og en lille mineralsk tørhed, der bider fint i eftersmagen. 

 

# Weingut Leonhard – Niersteine Ölberg – Riesling Trocken 2020, Rheinhessen
Klassisk riesling fra Rheinhessen med masser af citrus, lidt rød grapefrugt, grønne blade og en mineralsk bagkant af våd skifer. Dejlig velstruktureret i munden med en fin og velkomponeret syrelinje, der strammer godt op om frugten og følges op af et lille snift af havsalt. Bravo! Ugens vinhit. 90
Set hos Andrup vin til 129 kr.  

Andre smagte vine:

# Bruno Andreu – Elixir 2019
Brombær, lidt mørke oliven garneret med et viff af lakrids, stødt sort peber og flødekaramel. Tæt og solmoden uden at miste friskhed. God saftighed og struktur. Aldeles glimrende vin fra Languedoc. 89
Set hos Andrup Vin til 115 kr.

 

# Il Sapiente – Sangiovese 2020, Romagna
Åben og rig næse, hvor man finder indslag af blå blommer, kirsebærsten og en kant af underskov og cigarkasse. Medium koncentreret med en del frugtsødme i smagen. Afsluttes af en blid og solmoden garvesyre. 86
Set hos Andrup Vin til 64 kr.

 

Tjek også sidste uges vinhit … her

 

# Dehesa el Carracal – Almarina Verdejo 2021, Vino de la Tierra de Castilla
Enkel, ren og koldgæret fætter, der strutter af pærekerner, grønne grene og lidt tomatplante. Frisk i munden , hvor man har en lille behagelig frugtsødme, der bakkes op et frisk syrebid i finalen. En rigtig forbrugervin til en fornuftig pris. Høj genkøbsfaktor. 86
Set hos Andrup Vin til 65 kr.

 

# Sintonia – Irpinia Bianco 2021
Citrus, æbleskæl og lidt pære i duft. Ditto i smagen, der er blød og afrundet med en lille behagelig frugtsødme, der flankeres af en frisk lille syre i eftersmagen. Medium koncentreret lille terrassebasker, der vil falde i de manges smag. 87
Set hos Andrup Vin til 99 kr.

 

# Bruno Andreu – Elixir Rosé 2021
Blød og karaktertypisk rosé-duft med indslag af fersken, jordbær, en anelse pære og lidt grønne blade. I munden letbenet og livlig med en lille forbrugervenlig frugtsødme og en pikant syre, der får den til at lege lidt med tungen. Anbefalet. 86.
Set hos Andrup Vin il 115 kr.

Related Posts

Skriv et svar