UGENS VINHIT – Sydafrikaner i verdensklasse

UGENS VINHIT – Sydafrikaner i verdensklasse

Ugens vinhit kommer fra det sydafrikanske hus Babylonstoren i Paarl, og jeg må bare sige, at jeg er i chok. Det her er simpelthen noget af det bedste, jeg nogensinde har smagt fra Sydafrika. Og så skal der nok være nogen, der synes, at  305 kroner er dyrt for en sydafrikaner, men sammenlignet med eksempelvis mange australske Bordeaux-wannabes er Babylonstorens Nebukadnesar et fremragende køb …

 

# Babylonstoren – Nebukadnesar 2017, Paarl (Sydafrika)
Vanvittig dyb, intens og karakterfuld næse, der oser af solbær, tobak, cedertræ og ymer chunket op med et strejf af grøn peber og urt på den absolut fede måde. Voldsom lækker vin med en flot balanceret koncentration og garvesyrestruktur, der bider de helt rigtige steder i munden. Vidunderlig bordeaux-wannabe. Mums med mums på toppen og en en af de bedste rødvine, jeg har fået fra Sydafrika! 93-94
Set hos: Wine Lovers
Pris: 305 kr.

 

# Luddite Shiraz 2014 – Bot River, (Sydafrika)
Luddite strutter af karakter. Først og fremmest brombær, lidt røg, spegepølse og en gang velhængt flæskekød efterfulgt af lakrids, hø, halm og et strejf af nymalet havmole. Enormt koncentreret sydafrikaner med en laber dybde og kompleksitet. Det her smager sgu godt. 92
Set hos: Wine Lovers
Pris: 350 kr.

 

# Babylonstoren – Babel 2017, Paarl (Sydafrika)
Endnu en flot sydafrikaner med masser af mørke, røde bær, søde blå blommer, strejf af frisk tobak, eukalyptus, lidt grafit og en gang cigarkasse på toppen. Relativt intens med god mundfylde og struktur, der er masseret fornemt ind i en gang blød frugtsødme. Faktisk ret koncentreret vin. 91
Set hos: Wine Lovers
Pris: 197,50 kr.

 

# Vondeling Merlot – Barrel Selection 2017 (Sydafrika)
I Vondeling har vi først lidt solbær efterfulgt af et stormløb af brombær, røg og cedertræ. Saftig og ganske ekstraktrig i munden med en fin lille frugtsødme, der flankeres af en god struktur og rankhed. Afsluttes af et lille frisk tanninbid. 88-89
Set hos: Wine Lovers
Pris: 121 kr.

 

# Staete Landt – State of Grace Pinot Noir, Marlborough New Zealand
Super lækker oversøisk pinot, hvor man finder indslag af kirsebær, ribs, blommesten og en bagkant af jordbær. Ditto i smagen, der er luftig og elegant med en lille puddersukkeragtig frugtsødme, der fylder munden fint ud. Læg dertil lidt dugfriske, grønne grene toppet op med et lille pinot-karakteristisk syrebid. I love it! 92
Set hos: Wine Lovers
Pris: 222,5 kr.

 

# Vondeling Monsonia 2016 (Sydafrika)
Strejf af oliven, lidt brombær, karamel, toffifee og røg. Tæt i munden med god ekstraktion, masser af blød frugtsødme og et lille syrebid i finalen. Flot sydafrikaner! 91
Set hos: Wine Lovers
Pris: 186,75 kr.

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →