UGENS VINHIT – topkøb fra midtitalien

UGENS VINHIT – topkøb fra midtitalien

UGENS VINHIT kommer fra Morellino di Scansano i Toscana. Vi har flere gange smagt på vinene fra Le Pupille, og hver eneste gang de har indfriet forventningerne. Her er deres Riserva lavet på  sangiovese og cabernet sauvignon, som giver et ret bordeaux´sk præg til vinen.

 

# Fattoria Le Pupille Riserva 2015. Morellino di Scansano, Italien
Toplækker duft af blyant og grønne grene med et touch af solbær. Vidunderlig stramhed i smagen, hvor man har en lækker markeret tannin og et lille stramt syrebid. Yammy, yammy  – ugens vinhit.
Set hos Gallovini
Pris: 149 kr.

 

# L´Opera – Vino Rossi, Barbanera 2017. Blandingsvin fra Italien
Kirsebær, strejf af urt og en lille kant af kakao. Let og livlig vin med en åben bærfrugt og et frisk lille syrebid i eftersmagen. Passer fremragende til eksempelvis lette pastaretter, ovnbagt kylling eller pizza. Et virkelig godt køb til prisen. Høj genkøbsfaktor.
Set hos Gallovini
Pris: 49 kr.

 

# Leone de Castris – Five Roses Rosé 2018. Salento, Italien
Lidt røde bolsjer og melon i duft. Ganske frisk i munden trods sin oprindelse fra det sydlige Italien. Masser af livlig syre og frugt her. Nydelig rosé fra en af syditaliens bedste producenter. Anbefalet.
Set hos Gallovini
Pris: 89 kr.

 

# Alias Pinot Noir 2017. Californien, USA
Varm og solmoden med en lille tone af søde kirsebær og et lille strejf af fad. Luftig og samtidig blød i munden med den typiske oversøiske sødmefuldhed. Anbefalet.
Set hos Gallovini
Pris: 69 kr.

Posted in: Denne maaneds vin til under 100 kr

Leave a Comment (0) →