UGENS VINHIT – verdensklasse-pinot fra Mosel

UGENS VINHIT – verdensklasse-pinot fra Mosel

Dét her, har jeg ventet på i mindst et årti! En tysk pinot noir, der har verdensklasse og ligger på højde med de helt store vine fra bourgogne. Alt spiller max!

Økologisk tilgang, spontangæring, anvendelse af brugte fade fra Armand Rousseau og Domaine de la Romanee-Conti i Bourgogne og aftappet uden filtrering. Mr. Ruby kan noget helt særligt med tysk vin!

 

# Daniel Twardowski – Pinot Noir 2018, Hofberg Reserve
Hold da helt kaje – fryd på flaske. Indtagende og dyb næse, hvor man finder indslag af koncentrerede kirsebær, blå stenfrugt, lidt medicinskab og kamfer under overfladen. Ufattelig intensitet i munden med en vanvittig flot og læskende syre, der forstærker pinot-præget maximalt. Det her ligger i munden som stor bourgogne fra Vosne-Romanee. Fremragende vin marineret i omsorg . 30% nye fade, hvorefter den er tappet på flaske uden filtrering og minimal svovling. Twardowski overtager i dette øjeblik tronen fra Rudolf Fürst.  96.
Set hos Mr. Ruby
Pris: 995 kr.

 

# Daniel Twardowski – Pinot Noir 2018
Rendyrket og æterisk sniffe-de-snif med en indtagende duft af knækkede grønne grene, peber, lidt jordbær og søde kirsebær. Umådelig elegant, lys og sart i munden med et velafstemt viff af puddersukkerblød frugtsødme, stald, læder, en nærværende syre og en lille prikken på tungen. Hvis vi stilmæssigt er i Vosne-Romanée med topvinen Hofberg, så smager denne her mere som en kolo-enorm Volnay med sin formidable luftighed og elegance. Bravo! 94-95
Set hos Mr. Ruby
Pris: 699 kr.

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →