UGENS VINHIT – Weingut Tesch gør det igen

UGENS VINHIT – Weingut Tesch gør det igen

Ugens vine kommer fra Weingut Tesch i Nahe. Helt i særklasse er deres Löhrerberg, som efter min mening må være husets signaturvin. Jeg har efterhånden besøgt og smagt Tesch´s vine nogle gange og må bare sige, at vi hér har vi det reneste Nahe-udtryk, man overhovedet kan opdrive. Terroir-drevne vine med masser af renhed, stramhed og mineralitet. 

 

# Tesch – Löhrerberg Riesling 2020, Nahe
Löhrerberg er simpelthen fremragende. I min verden Tesch´s signaturvin, der besidder alt, hvad en god riesling skal have. Et stormløb af grønne grene og rød grape tilsat et skvis af æblekerner, knap modne abrikoser og en bagkant af skifer. Dyb og vanvittig koncentreret i munden.  Totalt stram og rank med en enorm intensitet og et bid, der river de helt rigtige steder. Spændstig som en finlemmet araberhingst. Vox det er godt – ugens vinhit! 94
Set hos Supervin
Pris: 259 kr.

 

Andre vine fra Tesch

# Tesch – Königsschild Riesling 2020, Nahe
Først lidt citrus, så en spandfuld modne pærer, kiwi, mineraler og lidt kridt. Slank og elegant i munden med et velafstemt syreattack og en lille fenolisk tørhed i eftersmagen. Anbefalet! 92
Set hos Supervin
Pris: 229 kr.

 

# Tesch – Krone Riesling 2020, Nahe
Ork manner for en næse! Masser af æblekerner i strutskørt, mineraler og et lille viff af honningmelon, gule blommer, og en gang tropesaft i form af knap moden fersken og abrikos. Det tropiske er kun flygtigt, og vi hives straks tilbage til Nahes velkendte stramhed og bid. Dyb, intens og koncentreret fætter med en lille saltet mineraltet i finalen. Høj genkøbsfaktor. 92-93
Set hos Supervin
Pris: 229 kr.

 

# Tesch – Unplugged Riesling 2020, Nahe
Diskret og en anelse lukket i duft, men når den får en smule ilt, åbner den sig som langsomt, og der pibler indslag af citrus, grønne grene og lidt knap modne grønne æbler op. Ditto i smagen, der forekommer lidt anæmisk og en smule rå i munden. 88
Set hos Supervin
Pris: 149 kr.

 

# Tesch – Karthäuser Riesling 2020, Nahe
O´boy O´boy et festfyrværkeri: rød grape, lidt dugfriske stikkelsbær og en bagkant af grønne grene. Fin dybde, enorm intensitet og medium fylde. Pivren riesling  med masser af æbler, strejf af kelim og et begyndende snift af petroleum. Afsluttes af et labert bitterriv og en lille tørhed i eftersmagen. 92
Set hos Supervin
Pris: 229 kr.

 

# Tesch – St. Remigiusberg Riesling 2020, Nahe
Flot Nahe-vin med en brise af undermoden bærfrugt og et slør af grønne grene. Læg dertil lidt gul blommesten og bitre æblekerner. Smagsmæssig dejlig intens riesling, der sprutter og spræller af livlighed, og som køres i mål af et lille bitterriv og en pikant bagkant af saltet mineralitet. 91
Set hos Supervin
Pris: 249 kr.

 

Posted in: Denne maaneds vin til over 100 kr

Leave a Comment (0) →