UGENS VINHITs – Italienske perler til fornuftige priser

UGENS VINHITs – Italienske perler til fornuftige priser

En af mine absolutte yndlingsproducenter i Veneto ér og bliver Venturini, som jeg har gensmagt i løbet af ugen. Vil man ikke betale en formue for amarone, ripasso og almindelig valpolicella, er Venturini bare sagen.

 

# Venturini Valpolicella – Campomasua 2015
Dejlig, luftig og frisk kirsebærfrugt med et charmerende og nærmest fadprøveagtigt præg. Smækker, blød og saftevandsagtig på den fede måde med en lille kant af rosin og hindbær. Afsluttes af et pikant lille syrebid og stenfrugtsbitterhed i eftersmagen. Ugens vinhit.
Set hos Gallovini
Pris: 99 kr.

 

Andre vine, der kan anbefales

 

# Venturini Rossi Verona – Massimino 2013
Vidunderlig og moden duft af solmodne, kirsebær, rosin, halm og en lille styret oxidativ tone. Utrolig tæt og koncentreret i munden med masser af urkraft og intensitet. En vin, der er så tæt og koncentreret, at man nærmest ikke fornemmer de 15% alkohol. Fremragende køb.
Set hos Gallovini
Pris: 129 kr.

 

# Venturini Valpolicella Ripasso – Semonte Alto 2015
Lidt mere af det hele end i den almindelige Valpolicella: kirsebær og en lille tone af blå blommesten. Ren, indtagende og slank i smagen, der afsluttes af en lille stenfrugtsbitterhed. Anbefalet.
Set hos Gallovini
Pris: 115 kr.

 

# Marrone barbera d’Alba, La Pantalera 2015
Flot duft af mørke kirsebær og skovbær. Relativt moderne i stil med masser af livlig råfrugt og en fin stram garvesyrestruktur. Du milde Mathilde den smager godt. Høj genkøbsfaktor.
Set hos Gallovini
Pris: 149 kr.

 

# Marrone barbera d’Alba, Carlos 2016
Temmelig elegant næse med indslag af søde kirsebær og mandel. Ren rank og elegant i munden med det klassiske syrebid og en lille stenfrugtsbitterhed i afslutningen. Høj genkøbsfaktor.
Set hos Gallovini
Pris: 99 kr.

 

# Marrone, Langhe Nebbiolo 2015
Først lidt solbær, så lidt stenfrugtstørhed og en snert af kold te-tanniner.
En lækker madvin der bider de rigtige steder i munden. Anbefalet.
Set hos Gallovini
Pris: 129 kr.

 

 

Posted in: Ikke kategoriseret

Leave a Comment (0) →