Hvis der er én genstand, der definerer den parcelhus- og haveejende middelklasse, må det være en Weber-grill.
Her møder man stenaldermanden model 2013 (thi grillning er en mandesport) iført grillhandsker og et sjovt forklæde, blandt andet. Som sine forfædre bemestrer han gløderne, og snart spreder røgen og lugten fra brankede bøffer, svin og kylling sig over hans egen og naboernes haver.
Grill-tid er også vintid. Men hvornår er det ikke det?
Her er ikke rum for elegant Bourgogne eller kompleks Bordeaux. Røg, fedt og søde marinader kræver helt andre muskler.
Den danske mand er til kød og til rødvin. Hvis det er lam, vil han måske kigge mod Spanien – en af de moderne med en let frugtsødme. Skal det være fransk, går tankerne nok mest til Sydfrankrig.
Oftest er oksekødet i centrum. Her er kraftige oversøiske vine med sødme og beskeden garvesyre på cabernet sauvignon en mulighed. Eventuelt den australske specialitet: Shiraz blandet med cabernet. Men måske tænker man Italien? Så er Apuliens populære vine fra Syden også en mulighed – eventuelt en
Primitivo, hvis det er i den billige ende.
Er det svin eller kylling, er mulighederne legio. Men her skal vinene gerne være lidt lettere. Hvad med rosé? Den lyserøde vin er i den grad vendt tilbage efter mange år i glemmebogen.
Nu kan man jo også grille fisk og skaldyr. Og det er faktisk ret lækkert. Med fare for at lyde fordomsfuld, er det nok oftere damernes tur. Til fisken går hvidvin godt, og det kan samme damer godt li´. Riesling, pinot gris og grüner veltliner er alle druer, der giver vine til tiden. Hvor meget eller hvor lidt sødme, de skal have, afhænger af retten.
Hov, hov, hvad blev der af pølserne – nok grillens hyppigste gæst. Øl! Og det gælder i øvrigt mange grillretter.
Af Jeronimus
Jeronimus Klummer er skrevet af en af vinbranchens skribenter gennem mange år. Indholdet er udtryk for hans personlige holdning til diverse emner.
Læs også hans klumme om: Parker-points, stjerner og glas
