Review Baden wines. Weingut Heinemann spätburgunder

En perlerække af vine fra det sydtyske Baden

Baden er det tyske epicenteret for burgunder-druerne pinot noir og chardonnay. I løbet af ugen har jeg smagt på en perlerække af vine fra netop Baden, der bliver ved med at overraske mig… 

 

# Weingut Heinemann – Blauer Spätburgunder Scherzinger Batzenberg 2017 “SL Reserve”, Baden
Vidunderlig pinot noir fra Batzenberg, en højtbeliggende enkeltmark i cirka 330 meters højde over havet. Dyb, dyb næse med et fejende flot balance mellem søde kirsebær, ristet fad, blyant og lidt blå blommesten. Læg dertil en kant af velhængt flæskekød og spegepølse, der går igen i smagen. Mum med mums på toppen. Ugens vinhit… 93
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 420 kr. 

Ugens vinhit anmeldelse

Andre smagte vine

 

# Weingut Seger – Chardonnay Lange Wingert GG 2022, Baden
Top lækker duft af citrus, ananas, lidt ristet kaffebønne og et viff af våde sten. Mineralsk i munden med flot fylde og dybde, der strammes op af en lille spjættende syre og et viff af bittergrape i afslutningen. Vellavet, poleret og sexy chardonnay fra Seger i Baden. 92
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 300 kr.

 

# Weingut Heinemann – Chardonnay Selection “SR” 2021, Baden
Indtagende og klassisk chardonnay-næse, hvor man finder indslag af citrus, ananas, lidt bitre pærekerner og et pift af fad. Laber og slank i munden med masser af nerve, intensitet og sprød syre, der danser samba på tungen. 92
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 250 kr.

 

# Weingut Alexander Laible – Chardonnay Louis 2022, Baden
Dufter henad en lille macon fra Bourgogne med masser af åben og imødekommende frugt: blandt andet ananas og citrus. I smagen fyldig og voluminøs med en del blød restsødme, der gør den meget let drikkelig. 89
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 300 kr. 

 

Tjek også sidste uges vinhit: Vinen der burde være kult…

 

# Weingut Holger Koch – Pinot Noir Selection 2018 ***, Baden
Lander perfekt mellem friskhed og solmodenhed. Jordbær, rabarber, lidt syrlige ribs og en kant af blå bommer. En fornem intensitet flankeres af lidt puddersukkeragtig sødme, der lægger sig blidt på tungen og efterfølgende afrettes af en pikant syre i afslutningen. Vidunderlig vin. 92
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 360 kr.

 

# Weingut Seeger – Blauer Spätburgunder “R” Spermen GG, Baden
Meget typisk Seeger-vin: urter, lidt ristet fad og samtidig solmoden i smagen, hvor man finder indslag af mormors saftige rabarber. Blød og let cremet i munden med en lille saftig syre og en let fenolisk tørhed, der bider de rigtige steder i munden. 92-93
Spottet hos Vinbutikken.dk til ca. 410 kr.

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar