I løbet af ugen har jeg smagt på champagner, og det vil jeg også gøre de næste par uger. Men først Laurent -Perrier, der er en af gamle og hæderkronede champagneproducenter, hvor man altid ved, hvad man får …
# Laurent-Perrier – Brut Vintage 2015, Champagne
Begyndende modenhed i duft, hvor man finder toner af æblekerne, brioche og ristede mandler. Læg dertil lidt rød grape og gule blommer. Vidunderlig og dyb i smagen med masser af friskhed og delikat syre. Det hele afsluttes af en lille fenolisk tørhed, der bider de rigtige steder i munden. Bravo. Ugens vinhit… 92-93
Spottet hos udvalgte Meny´er, Kvickly, Brugser og SuperBrugser til ca. 650 kr.
Andre smagte champagner …
# Laurent Perrier Cuvée Rosé Brut, Champagne
Dejlig laktisk næse med et skvis af ymer, hindbær, lidt jordbær og karamel. Velstruktureret og robust champagne, der kræver lidt mad som modspiller. 92
Spottet hos udvalgte Meny´er, erudover Kvickly, Brugser og SuperBrugser til ca. 750 kr.
# Laurent-Perrier – Champagne Brut, Champagne
Klassisk champagne med indslag af citrus, friske æbler, rugbrød og ristede mandler. Rank og livlig i munden med masser af finesse og frisk syre, er springer flik flak på tungen. Letheden er dens styrke.. 91+
Spottet hos udvalgte Meny´er, Kvickly, Brugser og SuperBrugser til ca. 399 kr.
Tjek også sidste uges vinhit fra Willamette Valley i Oregon …
# Laurent-Perrier – Champagne Demi-Sec , Champagne
Æblekerner, grønne grene og lidt rød grape. Saftig i munden med den typiske demi sec sødme, der giver blødhed og mundfylde uden at gå på kompromis med friskhed, elegance og lethed. 90
Spottet hos udvalgte Meny´er, Kvickly, Brugser og SuperBrugser til ca. 399 kr.