Anmeldelse Jules Pierlot 2019 Champagne review

Champagnehit med årgang fra Jules Pierlot

Ugens vinhit er en vintage-champagne fra producenten Jules Pierlot. Den er lavet på de tre champagne-druer pinot noir, pinot meunier og chardonnay – og den smager som en drøm… 

 

# Jules Pierlot – Champagne Premier Cru 2019 Brut
Vanvittig flot næse med et vidunderligt præg af citrus, kridt, gær og et viff af hindbær. Det samme i smagen, der sprutter og spræller af livlighed. Afsluttes af en sprød og grapeagtig syre i eftersmagen. Nøj, hvor smager den bare godt… enestående til prisen. Ugens vinhit. 94
Spottet hos Philipson Wine til ca. 250 kr.

Andre smagte champagner

# Chassenay d´Arce – Cuvee Premiere Champagne Brut
Super lækker og pivren næse, hvor man finder indslag af citrus, lidt ristede hasselnødder og lidt grønne æbler. Slank og indtagende i munden med masser af racerenhed og karakter. Afsluttes af et vidunderligt syrebid, der får min tandlæge til at juble. 92-93
Spottet hos Philipson Wine til ca. 270 kr. 

 

# Douard Christian – Champagne Brut Rosé
En af de mest karakterfulde og også lidt atypiske rosé-champagner, jeg længe har smagt. Hindbær, æblekerne og lidt røde bolsjer bøffet op med en lille animalsk tone, der giver kant og modtand i munden på den fede måde. Dejlig intens og saftig med masser af rå syre. Mums med mums på toppen … Anbefalet. 92
Spottet hos Philipson Wine til ca. 180 kr.

 

# Jules Pierlot – Champagne Premier Cru Brut
Dejlig tør med lav dosage. Først og fremmest pivren næse med indslag af undermodne grønne æbler og en kant af gær. Strunk som en lanse og umådelig indtagende i smagen med masser af livlig syre, der får den til at springe flik-flak på tungen.  91
Spottet hos Philipson Wine til ca.  180 kr. 

 

# Baron Fuente – Champagne Quinconce Grand Cru Brut
Super flot duft af æble, lidt brioche, rugbrød og et viff af grapefrugt. Det samme i smagen, der er moden og saftig, og hvor man blandt andet finder strejf af lidt valnødder og flødekaramel. 91
Spottet hos Philipson Wine til ca. 200 kr.

 

Tjek også sidste uges vinhit fra champagnehuset Vieille France…

 

# Baron Fuenté – Champagne Dolores Brut Rosé
Spændende næse med blandt andet røde bær, øllebrød og en bagkant af valnød Læg dertil en smule Toffiee og lidt flødekaramel. Slank med masser af syre og en laber kernebitterhed. Afsluttes af en lille saltet mineralitet finalen. 92
Spottet hos Philipson Wine til ca. 250 kr. 

 

# Monthys – Champagne Brut Reserve
Monthys er en af de champagner, der minder mig om mormors æblekage med lidt rasp og en kant af hindbær. I smagen letbenet, slank og enkel med et fint lille bitterriv og en smule fenolisk tørhed i afslutningen. 90
Spottet hos Philipson Wine til ca. 240 kr. 

 

# Baron Fuenté – Champagne Millesime 2014 Extra Brut
Fuldmoden champagne fra årgang 20114, der er parat til at blive drukket nu. Rød grape, stikkelsbær og en kant af chokolade bøffes op med lidt bivoks og ristede mandler. Meget klassisk og extra brut-agtig med sit fokus på det på det ranke og stramme i smagen. Afsluttes af en lille tørhed, der gør den velegnet til mad. 90
Spottet hos Philipson Wine til ca. 180 kr. 

 

# Baron Fuenté – Champagne Grande Reserve Brut
Glimrende duft af ristede mandler, citrus og brune æblekerner. Let og klassisk champagne, der afsluttes af et let bitterkerne-riv i afslutningen. 89-90
Spottet hos Philipson Wine til ca. 250 kr. 

Vinexpressen på Instagram

Related Posts

Skriv et svar