Så er den her igen – Hugh Johnsons lille lommeguide og årbog. Den ligner til forveksling “Vin 2017” bortset fra nye årgangsskemaer, og man kunne næsten lave en copy paste af sidste års anmeldelse…
Den er lille, fiks, vejer næsten ingenting og giver som regel svaret på de ting, man lige har brug for at vide, når man er på ferie eller vintur.
Eksempelvis når man står i et græsk supermarked og skal vælge vin. Er Boutari en bedre producent end Tsantalis? Og hvilken årgang er det nu lige, der er god i Bordeaux? Johnson giver dig svaret. Som regel en glimrende genvej til det sikre køb, hvis man er på bar bund.
Men mini-guiden på 320 ultra tynde sider (nøjagtig det samme som sidste år) har sine skavanker, hvilket skinner igennem. Johnson har tilknyttet konsulenter rundt omkring i verden til at hjælpe med opdateringer, men desværre er kvaliteten af disse meget svingende, og det gør bogen noget uharmonisk.
Et af de gode afsnit er det om græsk
vin, hvor Johnson har Master of Wine,
Konstantin Lazarakis, tilknyttet og afsnittene om de klassiske distrikter fungerer også helt fint.
Men der er områder, som halter gevaldigt – eksempelvis Serbien, der får sølle 11 linjer trods en spirende vinindustri. Det svarer cirka til 1/10 af Johnsons eget forord!
LÆS OGSÅ : Fejl i Vin – Del 1….. her
Man kan ikke beskylde Johnson for at være trendsætter eller først med det nye – tværtimod er bogen irriterende konservativ. Producenter, vine og områder skal have vist noget gennem flere år, før de kommer med, og fænomener som naturvin og biodynamisk vin eksisterer tilsyneladende ikke i Johnsons verden.
I det specialdesignede afsnit om Danmark er Frederiksdal Gods stadig ikke kommet med. I vores naboland Sverige går Frederiksdal (med deres glimrende kirsebærvine) for at være Danmarks bedste vinproducent. Dette var også en kritik sidste år og forrige år, da vi anmeldte årbogen, men man har åbenbart ikke gjort noget for at udbedre problemet.
Vin 2018 er god til det, den skal være god til – nemlig som hurtig opslagsguide til områder, druesorter, årgange og de vigtigste producenter. Man finder også de sædvanlige afsnit om serveringstemperatur og mad-vin-skombinationer. Efter min mening lidt overflødigt i denne sammenhæng – men der skal nu nok være nogen, som synes det er godt for noget!
Summa summarum: Jeg har trods mangler altid været glad for denne lille bogs store anvendelighed. Hvor mange vinbøger har jeg ikke stående hjemme i bogreolen, der aldrig bliver åbnet …. 50 måske! Hugh Johnson er altid med, når jeg selv er på vintur… meeeen man kunne efterhånden godt ønske sig, at Johnson selv gav bogen et stort serviceeftersyn. Den har lignet sig selv i lidt for mange år og skavankerne bringes med fra det ene år til det næste.
3 af 6 stjerner.
Hvad: Vin 2018
Hvem: Hugh Johnson på Politikens Forlag
Hvor meget: Cirka 150 kroner
rolf
2 thoughts on “Hugh Johnson Vin 2018 – Boganmeldelse”
Comments are closed.