Er det muligt at SMAGE FORSKEL PÅ MEURSAULT OG PULIGNY-MONTRACHET i en blindsmagning? Og hvis ja, hvad er så forskellen, og hvad er egentlig bedst? Det vender vi tilbage til om lidt, men lad det være sagt med det samme: vi blev godt og grundigt snydt, da vi smagte Drohin og Boillots vine ….
Fakta om Puligny og Meursault
Meursault er arealmæssigt langt større end Puligny – 394 hektar mod 229 hektar. Herudover er det kun Puligny, der har Grand Cru-marker (4), og det er selvfølgelig med til at skabe den ekstra hype og eksklusivitet, som er opbygget omkring netop Puligny.
Spørger man de kloge, er det vigtigste i forbindelse med sammenligning af de to områder jordbunden og eksponering: Meursault er lidt lavere beliggende og har en anelse frodigere jordbund end naboen. Begge appellationer består af en stor del kalksten, men det er de små nuanceforskelle, som er med til at sætte præget på vinene.
Hvad med smagen?
Kort sagt går Meursault for at være lidt mere cremet, fyldig og have en udtalt hasselnødde- og smøragtig karakter med krydrede elementer, mens vinene fra Puligny derimod er mere stålsatte, mineralske og elegante. Men er det nu også sådan i virkeligheden?
Vi har blindsmagt…
….. vine fra to producenter Henri Boillot og Drouhin, som laver både puligny og meursault.
Henri Boillot er en relativt lille producent, der går højt op i, at hver vin skal afspejle sit terroir (jordbundsforhold, klimatiske betingelser mm.), så hvis man skulle kunne smage forskel, bør Boillot være et godt sted at starte.
Joseph Drouhin er modsat Boillot et af de store huse grundlagt i 1880, men ligesom Boillot er man også her forkæmpere for autentisk bourgogne. Man udtrykker det selv sådan: ”Der skal være en naturlig sammenhæng mellem jordbund og det, som vinen udtrykker”.
Vi starter med…. Drouhins vine, hvor vi plumper i med begge ben.
# Drouhin Meursault 2013. Helt vidunderlig og ren i duft med toner af ananas, citrus, en stålsat syre og en kridtet mineralitet. Alt, hvad man normalt forbinder med puligny. Wox, det er godt.
Vin nummer to har omvendt alt det, som en meursault på papiret bør have:
# Drouhin Puligny 2013. En lille tone af nødder i duft, som kombineres med ananas og citrus. Blød og cremet i munden med lidt mere fylde, mere frugtsødme og også en anelse mere alkohol end deres meursault (13,5% mod 13%).
Herefter til Boillot..
hvor vi vakler, men efter mange overvejelser gætter rigtigt.
# Henri Boillot Puligny-Montrachet 2012. Vidunderlig duft af citrus, strejf af nødder og karamel, hvilket i første omgang snyder os til at tænke meursault. Men slank, stålsat og velproportioneret i munden, hvilket er piv-klassisk puligny. Ustyrlig god vin.
# Henri Boillot Meursault 2012. Lukket i duften på den helt rigtige måde. Intens og mineralsk. Lidt varmere og rig i munden end Boillots puligny-montrachet, hvilket er typisk meursault, men nøj en intensitet, der bare venter på at folde sig ud. Suveræn vin.
Kan man smage forskel?
Ja så afgjort, men at lave 100%-regler for puligny og meursault er nærmest umuligt. Modenheden, alkoholprocenten og den større fylde i puligny´en fra Drouhin snyder os til at tro, at der er tale om en meursault. Alkoholen og frugtsødmen dækker på nuværende tidspunkt over den fine mineralitet, området er så kendt for.
Med Boillot er vi også først i tvivl, eftersom puligny`en strutter af nødder i duft, hvilket egentlig er Meaursaults kendetegn, men strukturen og syren gør, at vi i sidste ende rammer plet ….
Summa summarum: Bourgogne er ikke altid let at blindsmage, selv ikke for erfarne smagere med 30 års erfaring. Forskellene på vinene er store, men en nøjagtig geografisk placering kan være vanskelig – selvom vinene kommer fra samme producent og årgang.
