Når man giver omkring 3000 kr. for en flaske Opus One i en ny årgang, så skal kvaliteten være i særklasse. Men er den nu også det? På Vinexpressen har vi smagt på 7 årgange – og hvordan klarede 80ernes fransk/amerikanske kultvin sig så?
HISTORIEN
Charlie Matthws fra Opus One fortæller, at Kongen af Napa, Robert Mondavi, adskillige gange (op gennem 70erne) mødtes med Baron Philippe Rothschild fra 1. Cru slottet Mouton. Hver gang de to sås faldt snakken på et Joint Venture. Målet var en californisk vin med fransk sjæl – altså en vin med kølighed og elegance lagret på 100% fransk eg.
I foråret 1978 blev Mondavi inviteret til Mouton for at spise middag. Under middagen blev et Joint Venture ikke nævnt med et eneste ord, men da aftenen var omme sagde Baron Rotschild: Kom til mit soveværelse kl. 9 i morgen tidlig….
Mondavi troppede dagen efter op på baronens soveværelse, hvor han lå i sengen iført slåbrok og spiste morgenmad. Rothschild foreslog drillende , at Mondavi skulle sælge ham nogle af hans bedste vinmarker. ”Er du splitter gal. Ikke tale om”, sagde Mondavi. ”Vil du måske sælge nogle af dine bedste vinmarker i Pauillac til mig”?
Svaret var et rungende nej, og de besluttede sig for at lave en amerikansk kultvin sammen efter franske forskrifter. En håndskreven gentleman-agreement på en nusset lap papir blev nedfældet og samarbejdet var en realitet.
VINEN
Første årgang var 1979. Prisen lå dengang på cirka 50 dollars. I dag koster nye årgange mellem 2500 kr. og 3000 kr. hos Sigurd Müler Vinhandel.
Målet har altid været en kølig stil. Man høster om natten og relativt tidligt på sæsonen for at bevare friskheden i vinene. Der kunstvandes i modsætning til Bordeaux/Frankrig, men langt hen ad vejen forsøger man at skabe en tilstand for vinstokkene, der er så tæt på naturen i Bordeaux som muligt.
På Opus One laver man i dag 25.000 kasser af 12 stk., så langt hen ad vejen er der måske ikke så meget kult over det. Kvaliteten er bestemt fremragende, men med de mængder kan man diskutere, om den legendariske Opus One sætter sig mellem to stole: kvalitet og kvantitet.
HVORDAN SMAGER DEN SÅ I DAG?
På Vinexpressen har vi smagt 7 årgange. Den forekommer klart mest interessant i kølige år som 2006 og den våde 2011er, mens de lidt varmere årgange er af mere ordinær kvalitet.
Eksempler på nogle af de bedste vine:
# Opus One 2006. Ekstremt velafstemt næse, der snildt kunne forveksles med stor Bordeaux: ristet fad, solbær og cigarkasse garneret med en diskret lille snert af urt. Umådelig lækker og intens vin med flot struktur og race. Verdensklasse.
# Opus One 2011. Endnu mere kølig og slank end 2006eren. Noter af grøn peber suppleres af et flot ristet fadpræg.
# Opus One 2012. Fyldigere og mere blød end de foregående årgange. Cremet og lækker i munden om end ikke helt den samme stilfulde og ranke karakter. Meget vellavet vin.
Bonus-info: Det første forslag til vinens navn var Napa-Medoc, men det blev hurtigt ændret til Opus One. I dag ejes Opus One 50/50 Constellation Brands og Mouton Rotschild
