Det er weekenden, hvor der skal smages over 300 tyske vine fra årgang 2019, og et syrebad venter i Wiesbaden. Jeg har fået en af de eftertragtede pladser hos Verband Deutscher Prädikatsweingüter aka VDP, der afholder sin tilbagevendende smagning af den seneste årgang.
Alle de internationalt kendte vinskribenter forsøger at være her. Og hvis de ikke selv kan deltage – ja så kommer deres udsendte. Igen i år møder jeg Robert Parkers mand Stephan Reinhardt, mens Jancis Robinson har sendt den ukuelige Michael Schmidt. Ja og så er der også lige Gerhard Eichelmann, som selv er til stede for at være sikker på, at den nye årgang bliver rapporteret korrekt.
VDP er en samling af Tysklands vigtigste producenter, og organisationen er et referencepunktet for tysk vin
I Wiesbaden er de absolut bedste producenter til stede med deres GG-vine (Grosses Gewachs) – altså tørre vine, der kan sidestilles med de franske Grand Cru´er. Og lad det være sagt med det samme: 2019 er en rigtig lækker all-rounder, der er klar til at drikke nu, men som også kan puttes i kælderen. Vi har taget temperaturen på de mest berømte distrikter i Tyskland.
Distrikterne – hvordan klarer de sig?
Mosel
Mosel-vinene er fantastiske. De er bløde, frugtige og har generelt en høj, men behagelig, moden syre. Vine jeg falder pladask for er Dr. Loosens Himmelreich, hvor jeg oplever mere mineralitet, end jeg husker fra tidligere årgange.
Og så er Fritz Haags Versteigerungsvin fra Juffer Sonnenuhr ”Im Falkenberg” helt fantastisk. Det er mange år siden, jeg har været så pjattet med Mosel-vinene, men i 2019 er der bare noget nær en perfekt balance. På en skala fra 1-10 ligger jeg her på 9.
Rheingau
Rheingau-vinene har haft en tendens til at være lidt søde i stilen. Da VDP for nogle år siden sænkede grænsen for, hvor meget restsukker vinene måtte indeholde, skete der noget positivt, og der kom mere mineralitet frem.Da jeg smager den nye årgang er der særligt to vine, der skiller sig ud. Künstlers Berg Schlossberg og så Domaine Schloss Johannisberg. Sidstnævnte er for vild: Vanvittig intens med en helt enorm dybde og længde, der munder ud i et monumentalt og Montrachet-agtigt syrespil, der får den til at springe flik-flak og danse pirouetter på tungen.
Så luftig som en drivende blomkålssky og samtidig så kompleks og labyrintisk som en kommunesammenlægning. En symfoni, et orkestralt kunstværk, hvor aromatiske synkoper træder frem og tilbage i munden på de helt rigtige steder. Bravo. Årgangen
vurderer jeg til 8/10.
Nahe
Nahe-vinene er aldrig tropiske og rige som for eksempel Pfalz kan være det. De er altid stilfulde og elegante. Nogle gange lidt benede, og de kan have det lidt svært i våde og kølige år. Men i 2019 er det meste godt.
De to producenter, der i årgangen har klaret sig bedst er Herman Dönnhoff og Dr. Crusius efterfulgt af Schäfer Fröhlich, der brager derudad. Her har man alt i alt fat i en virkelig god årgang for området. 9/10
Rheinhessen
Rheinhessen er blevet et af de mest stabile områder. Glem alt om Liebfraumilch – Rheinhessen er måske det mest interessante tyske vindistrikt i dag!
Mens jeg smager alle topnavnene slår det mig, at Rheinhessen sjældent bliver for varm og tropisk og aldrig bliver for kølig. Her er Tysklands såkaldt sweet spot. Ved smagningen er der særligt to flasker, der skiller sig ud. Kellers og Wittmanns ”Morstein” – en mark, der efter min mening burde have sin helt egen klassifikation. Begge producenter hører til i toppen af tysk vin, og den intensitet og syre, man finder i vinene er enorm. Der er ret stor variation i årgangen, så overordnet set ligger jeg på 8/10, men de bedste er verdensklasse (10)
Pfalz
Pfalz er indimellem i risikozonen for at blive lidt for tung i varme årgange. Et af problemerne i 2019 var, at det pludselig begyndte at regne i høstsæsonen. Nogle producenter kom i tvivl om, hvorvidt de skulle høste eller vente. Det betød, at nogle af vinene blev lidt søde og tunge, mens andre har ret megen syre. Men summa summarum: mine favoritter er Bassermann-Jordans Jesuittengarten og Weingut Christmanns Meerspinne im Mandelgarten. Sidstnævnte performer bedre end husets topvin Idig her og nu. Årgangen lander i min bog samlet set på 8/10.
2019 – en stor årgang
Summa summarum: hvor 2018 var en lidt tung årgang, er 2019 i min optik generelt væsentlig bedre. Der er flere vine med god balance og de bedste er fantastiske…