Piemontes store distrikter er naturligvis Barolo og Barbaresco. Men på en smuttur i det norditalienske finder jeg nogle vilde stjerneskud udenfor de mest kendte områder.
Blandt andet da jeg lægger vejen forbi det ukendte Rubino di Cantavenna, Gabiano og Erbaluce di Caluso. Alle ligger cirka 1½ times kørsel nord for Barolo.
Ebaluce di Caluso Doc
I Erbaluce di Caluso producerer man både hvide, mousserende vine og de søde passito´er på druesorten Erbaluce. Skulle man give en karakteristik af druen må det være, at den er lidt kantet med høj syre og en let bitter tørhed. Producenterne kalder det for saltethed eller mineralitet.
Efter at have smagt omkring 100 vine fra området, må jeg indrømme, at jeg foretrækker de søde. Sukkerindholdet balancerer den høje syre i vinene helt fantastisk. Rent faktisk smager jeg ingen dårlige passito´er på erbaluce overhovedet.
De største stjerneskud er for mig passito´erne fra Cantina della Serra. Særligt deres Riserva 2007 er lidt af en bombe med en enorm dybde, koncentration og restsødme.
Næsen er helt vidunderlig med indslag af honning, tropesaft, ristede mandler, rosiner og et viff af orangeskal. Smagen er fed og nærmest smertende intens i munden med en syre, der strammer det hele flot op. En skarp konkurrent til Sauternes. 95
Læs også : 10 vilde stjerneskud fra Piemonte del 1:2
Roberto Crosio er en af Erbaluce helt store stjerner. Han er en passioneret mand, der taler meget og længe om sine vine. Konen siger, at han er så passioneret, at han aldrig sover. I believe it! Roberto laver generelt gode vine på erbaluce, men jeg falder pladask for Erb=mc2, der er en orange lignende vin. Den er lavet med 1 måneds skindkontakt efterfulgt af lagring på nye acaciafade.
Den er desværre kun er lavet i 1000 flasker, så det er nok første og sidste gang, jeg er så heldig at smage den. Efter en lang forklaring på navnet, der knyttet sig til Einstein relativitetsteori, er jeg stadig ikke helt klar over, hvorfor den hedder Erb=mc2, men fremragende er den sgu!
Duften oser af pære, gule blommer, medicinskab og lidt hæfteplaster. I munden er den mineralsk med en lækker saltethed i afslutningen. Roberto har tæmmet erbaluces syre flot, og den er ikke så pågående, som mange af områdets hvidvine kan være det. Bravo! 92-93
Gabiano og Rubino di Cantavenna DOC
Jeg fortsætter min rundtur mod Rubino di Cantavenna og Gabiano. Begge områder hører til blandt de ældste og mindste DOC´er i Italien. Her besøger jeg Castello di Gabiano, der overrasker mig positivt.
Huset laver overvejende vin på freisa, barbera og grignolino. Jeg bliver dog først og fremmest imponeret over en druesort, man sjældent ser i Piemonte. Nemlig pinot noir alias pinot nero fra 2021. Duften er imponerende med indslag af søde kirsebær og lidt ny eg. Den har ligget på franske tonneaux i omkring 10 måneder og ekstraktionen er enormt delikat med fin syre og en nærmest cremet frugtsødme. 92
Montegrosso d´Asti
Til sidst en lille afstikker til Montegrosso d´Asti. Området ligger cirka 40 minutters kørsel nordøst for Barolo. I første del af 10 vilde stjerneskud fra Piemonte, skrev jeg om huset Mura Mura, der er etableret af den excentriske rigmand, som startede Grom Gelato og solgte det for et ukendte antal millioner Euros.
Huset må jeg bare nævne igen, for deres Garibaldi Grignolino d´Asti fra 2021 er lidt af et mesterværk. Næsen er purung og frisk med masser af tør stenfrugt, æblekerner, bittermandel og lyse røde bær. Dyb og koncentreret vin med en enorm friskhed på toppen.
Jeg smager den overfor husets barbaresco, som lige slår den på målstregen. Ikke desto mindre viser Garibaldi, at grignolino er en drue, der burde få langt mere opmærksomhed. Bravo! 94+
