Så har jeg igen været på smuttur i Wiesbaden, og denne gang for at smage den nye årgang af røde vine, hvilket vil sige 2016, som er ved at blive frigivet nu…
Jeg husker for nogle år tilbage, hvor tyske rødvine ofte var overmodne i frugten og samtidig noget urtegrønne, hvilket tit var kombineret med en overdosage af fad. Lidt ligesom da Barrique-bølgen skyllede ind over Barolo og Bourgogne.
I dag er de tyske rødvine generelt i langt bedre balance, og selvom 2016 ikke går over i verdenshistorien som en af de allerbedste årgange, viser den,
at de bedste producenter har fundet recepten for, hvordan man skal konkurrere med de franske stjerner.
Om 2016
Indtil juni så 2016 ud til at blive en katastrofe med køligt vejr og megen regn, men en varm sommer reddede årgangen. Det gav klassiske hvidvine, som jeg her på Vinexpressen og i Berlingske tidligere har givet mange roser, men når det kommer til de røde vine er billedet lidt mere broget, og man skal gå efter de bedste producenter, hvis man vil være sikker på en høj standard.
2 producenter skiller sig ud
Efter smagning af cirka 50 vine, skiller særlig 2 VDP-producenter (Verband Deutcher Prädikatsweingüter) sig ud.
Rudolph Fürst fra Franken, som altid er i særklasse. Her læner vi os op ad en burgundisk stil, og jeg betages mest af deres Schlossberg, der har en forunderlig, puddersukkeragtig sødme, men det er også den mest tilgængelige af deres vine pt. Centgrafenberg har formentlig større potentiale på sigt.
Læs også: Tyskland årgang 2017 – så stort bliver det
Og fra Ahr bliver jeg imponeret af Meyer-Näkel, som har fået rigtig meget ud af årgangen. Meyer-Näkel overgår i 2016 stjernen Jean Stodden, som i min optik ellers lige plejer at være en tand over.
I Wiesbaden får jeg mulighed for at sammenligne med et par flights fra 2015, og her er resultatet generelt langt mere intenst og vinene er mere harmoniske. Så skal jeg kaste mine penge efter tysk rødvin – og det kommer jeg til – så går jeg med 2015, der er fremragende både her og nu og på lang sigt.
