Jeg er normalt ikke den store cava-fan, men… Colet er et af de huse, der virkelig kan noget. De trak sig for nogle år siden ud af Cava DO og etablerede sammen med 17 andre bodegaer DO Classic Penedès.
Kravene til produktionen er her strengere. Eksempelvis skal vinen dyrkes økologisk, og den skal lagre mindst 18 måneder før den frigives til salg. Herudover skal alle druer stamme fra egne marker og årgangen skal stå på flasken.
# COLET – Gran Cuvée – Extra Brut, Penedes
Super flot næse, hvor man finder indslag af æblekerne, citrus, flintesten, gær og et strejf af gaze og hasselsnød. Smertende tør og sprød cava, der bider fint i munden og afsluttes af en let opstrammende blommestensbitterhed. En vin for den trænede gane. 92
Spottet hos: Hvad drikker man til til ca. 150 kr.
# COLET – Vatua 2020, Penedes
Lækker duft med masser af citrus, gul blommesten, kridt og og gær. Slank og fuldstændig underspillet cava, der holder lidt igen, men nøj, hvor smager den godt, når den får lov til at folde sig ud i glasset. Knasende tør i munden med en vidunderlig sprød syre. 91
Spottet hos: Hvad drikker man til til ca. pris 130 kr.
# COLET Tradicional, Penedees
Masser af æble, citrus, pærekerner og gær. Letbenet og slank i munden med flot benet tørhed og en lille kernebitterhed i smagen. 90
Spottet hos: Hvad drikker man til til ca. 130 kr.
Tjek også de seneste anmeldte vine fra Indien – ja du læste rigtigt Indien …
# Aseginolaza & Leunda – Txuria, Penedes
Fejende flot hvidvin på 100% viura. Citrus, knap moden ananas, kridt og et viff af gaze. Pivren og nærmest burgundisk-reduktiv i stilen med en syre så knivskarp som en Schweizerkniv. Det her er finesse og lethed på den überfede måde med en befriende lav alkohol (12%). Vanedannende slubrevin. Jeg er solgt! 92-93
Genkøbsfaktor 9,6/10
Spottet hos: Hvad drikker man til til ca. 170 kr.
# Aseginolaza & Leunda – Birak, Penedes
Vanvittig flot vin til prisen. Masser af beaujolaisagtigt frugtighed tilsat med et kæmpe vognlæs søde kirsebær, lidt æblekerne og blå blommesten. Bragende saftig i munden – smager bare tæske lækkert. Wow. Absolut anbefalet. 91-92
Spottet hos: Hvad drikker man til til ca. 110 kr.
# Aseginolaza & Leunda – Kauten, Penedes
Lidt ribs, kirsebær og blå blommesten og et lille viff af røget fad i duft. Medium koncentreret og dog letbenet i munden med masser af livlig syre, der skal have noget tid på flaske for at integrere sig. 90+
Spottet hos: Hvad drikker man til til ca. 170 kr.