Vi befinder os i en vinkælder nær Frankfurt. En håndfuld producenter har taget vin med under armen – nu skal der smages hvidvin. Den nyeste årgang 2013.
Normalt snyder vinproducenterne lidt på vægten, når de taler om den seneste årgang. De skal af med deres flasker. Kan man overbevise indkøbere og journalister om, at man for femte år i træk har begået historiens største årgang, så er man nået langt….
Men for første gang nogensinde oplever jeg at stå med en samling ydmyge tyskere. Jeg troede ikke det var muligt!
”2013 var er et vanskeligt år med sen blomstring, kølig sommer og let regn under høsten” fortæller en af de fremmødte wine makere. OG herefter stopper ydmygheden så også:
”Hos os har vi imidlertid foretaget streng selektion i marken, og netop derfor har vi lavet fremragende vin – måske bedre end i 2012, som var en topårgang”
Et vanskeligt år betyder ikke dårlig vin
Personligt er jeg fuldstændig enig med ham. Årgangen er aldeles glimrende for flere af de fremmødte, der alle befinder sig i ”superligaen”. Det skyldes ikke mindst, at alkoholprocenterne er holdt fint nede, hvilket handler om køligheden i 2013. Samtidig har det fået mineraliteten frem og givet en klassisk rank stil, som jeg selv er ret begejstret for (frem for en tropisk årgang).
Når tyskerne underspiller årgangen lidt, tror jeg, det handler om, at det er svært at leve op til de to foregående succeser. Både ´11 og ´12 var forudsigelige og på et generelt højt niveau, mens den nye årgang krævede streng selektion i marken, hvis man skulle lave noget godt.
LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Rheinhessen – verdens mest spændende vindistrikt …. her
Med andre ord er 2013 en kenderårgang, hvor man bør gå efter de gode producenter, men så kan man til gengæld også få spændstige og klassiske vine med lav alkohol og sprudlende virilitet – bliver jeg enig med en af producenterne om.
Hvem har klaret sig bedst i 2013
Fra kælderen nær Frankfurt går turen til den årlige smagning i Wiesbaden af Grosses Gewächs (smagning af tørre topvine fra VDP-producenter). Her står det hurtigt klart, hvilke områder, der har klaret sig bedst:
De “gamle” distrikter såsom Mosel og særligt Rheingau er over al forventning. Men også Pfalz leverer vidunderlige vine.
Rheinhessen har haft det lidt svært. Gå her efter de bedste producenter såsom Keller, Wittmann, Wagner-Stempel m.fl.
Nahe er lidt rigeligt anæmisk og benet, fordi de ligger i et ekstremt marginalt klima. Selv superproducenten Dönnhoff skuffer en smule til trods for en fin mineralitet.
rolf madsen
One thought on “Ydmyge tyske vinproducenter – er det muligt”
Comments are closed.